Den svenske morddømte Thomas Quick er efter sin død ved at blive renset for otte mord. Tilbage står en ukritisk mediedækning og medier, der betalte den psykisk syge Quick for at fortælle om mordene.

Er det i orden at betale sine kilder?

Den debat er blusset op i både Norge og Sverige, efter nye oplysninger er kommet til torvs i den såkaldte Quick-sag. Sagen handler om svenske Thomas Quick, der fra 1994 til 2001 blev dømt for otte mord. Men nye beviser tyder på, at det ikke var ham, der begik mordene, skriver Journalisten.no.

Beviserne er blandt andet fremlagt i bogen "Tilfældet Thomas Quick" – og selvom hovedpersonen selv døde sidste år, er han ved at blive frikendt for alle otte mord.

Forlangte 20.000 for interview 

Norske medier fulgte dengang mordsagen tæt, da tre af ofrene var nordmænd. Og norske Journalisten har gransket mediedækningen af sagen. Det fremgår blandt andet, at medierne ukritisk viderebragte løgnehistorier fra Thomas Quick, der var alvorligt psykisk syg.

Det fremgår også, at Quick har tjent penge på at tale med medierne. Således takkede avisen VG nej til at interviewe Thomas Quick, fordi han forlangte – så vidt en journalist på avisen husker – 20.000 kroner for det.

Til gengæld fik P4 og Dagbladet et interview med Quick. I dag erkender den ene af journalisterne, at de betalte for det.

"Motivet var at stille ham kritiske spørgsmål, ikke bare bringe efterforskernes version. P4 og Dagbladet blev enige om at betale et honorar på 5.000 eller 10.000 kroner for interviewet i 1996, siden det var eneste mulighed for at få ham i tale," siger Kåre Hunstad fra Dagbladet til norske Journalisten.