Ifølge organisationen CPJ er mindst 39 journalister og mediefolk blevet dræbt i Israel-Hamas-krigen siden den 7. oktober, og det høje drabstal får nu norske mediefolk til at reagere.
Det skriver journalisten.no.
317 norske mediefolk er gået sammen i en fordømmelse af drabene på journalisterne, og de opfordrer ligeledes norske redaktioner og redaktører til at fordømme drabene.
”I en tid, hvor journalisters arbejde aldrig har været vigtigere i Gaza-striben, skal deres status som beskyttede civile respekteres, og de skal have adgang til nødhjælp. Som norske journalister kan vi ikke sidde stille og være vidne tilde omfattende krænkelser af pressefriheden, der finder sted nu,” står der blandt andet i fordømmelsen.