Norsk nyhedsside slår rekord

Den norske netavis Vg.no har længe været en succes. Nu bekræfter ansvarlig redaktør og administrerende redaktør i VG Nett, Torry Pedersen, at 2007 bliver et rekordgodt år.

Den norske netavis Vg.no har længe været en succes. Nu bekræfter ansvarlig redaktør og administrerende redaktør i VG Nett, Torry Pedersen, at 2007 bliver et rekordgodt år.

»I år får vi for første gang et driftsresultat på over 100 millioner,« siger Torry Pedersen til Journalisten.no.

Journalisten har tidligere skrevet om opskriften på den norske nettjenestes store fremgang. Opskriften hedder at være først med sidste nyt, opdateringer og mange indgange til samme historie.

Selv om det går godt, mener Torry Pedersen, at det løbende er nødvendigt at forbedre siden.

»Der er hård konkurrence derude. Vi arbejder hele tiden på at udvikle os, og når man vokser hurtigt, stiller det krav til organisationen. Vi har nok at tage os af, men er ikke pessimister,« siger Torry Pedersen.

0 Kommentarer