Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
14:16 19.01.2024 Anna Sol Jørgensen

Norsk avis nedlægger selvstændige redaktioner for podcast og video

Den norske avis VG nedlægger som led i en sparerunde adskillige redaktioner.

Det skriver Journalisten.no.

I november fik medarbejderne på VG at vide, at 18 stillinger bliver lagt ned. Og nu har de fået at vide, at redaktionen for betalingsindhold VG+, nyhedsdelen af VGTV samt foto- og podcastredaktionerne ikke eksisterer efter maj.

Medarbejderne på redaktionerne skal i stedet flyttes til fem nye afdelinger, der består af en en nyheds-, underholdnings-, dokumentar-, sport- og nicheredaktion. Hver af dem får egen ledelse og skal bestå af journalister, fotografer, tv- og lydfolk, som skal arbejde mere uafhængigt af formater.

”Det er længe siden, VG har lavet en så stor omorganisering. Det er vigtigt for at være bedre rustet til mødet med fremtiden. Jeg er optimistisk i forhold til, at denne organisationsmodel kan fungere, men vi ved det ikke, før vi har prøvet,” siger Jostein Matre, repræsentant for den faglige forening på VG, til Journalisten.no.

SENESTE NYT

Flere nyheder