Som reaktion på mandagens bombeattentat ved den danske ambassade i Pakistan har det norske dagblad Adresseavisen i tirsdagens udgave lavet sin egen »Muhammed-tegning«. Men tegningen forestiller ikke profeten Muhammed, siger redaktøren.
Tegningen viser godt nok en muslim med turban og en T-shirt med teksten »Jeg er Muhammed«. Det er avisens faste bladtegner, Jan O. Henriksen, der har udført tegningen.
Chefredaktør Arne Blix siger til NRK, at han er klar over, at trykningen af tegningen er kontroversiel, men han mener, at det, avisen har gjort, er helt nødvendigt.
»Det kan ikke være sådan, at vi ikke kan sige fra. Voldelige aktioner mod fredelige ambassader er noget, vi må reagere stærkt på,« siger Arne Blix til NRK.
Han tror i øvrigt ikke, at der vil komme negative reaktioner fra den islamiske del af verden.
»Vi regner med, at alle vil forstå, at det er nødvendigt at reagere.«
Selv om figuren på tegningen bærer teksten: »Jeg er Muhammed« på brystet, benægter Blix, at det er Muhammed selv. Han siger, at det forestiller en terrorist, som gør voldelige handlinger i profetens navn.
»Denne tegning er selvsagt ikke et angreb på hverken Muhammed eller islam, men på dem, som udgiver sig for at forsvare Muhammed, men som egentlig er mennesker med voldelige hensigter.«
Det norske dagblad Adresseavisen trykkes i Trondheim og har et oplag på 80.000 eksemplarer.
Klik her for at se tegningen.
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
I udtrykker jeg tåget: "En satirisk tegning af Kurt WQestergaard"
De fleste vil tro, der er tale om en Kurt Westergaard-tegning af et eller andet.
På korreekt dansk vil man skrive: En satirisk tegning, forestillende Kurt Westergaard".