search

NORDMÆND LØB MED BERLINGSKE

Danmarks største avishus er ikke længere dansk ejet. Den norske industri- og mediekoncern Orkla overtager den 15. december Det Berlingske Officin. Det norske opkøb mødes mere med nåh- end uha-reaktioner - ingen forventer markante forandringer.

Danmarks største avishus er ikke længere dansk ejet. Den norske industri- og mediekoncern Orkla overtager den 15. december Det Berlingske Officin. Det norske opkøb mødes mere med nåh- end uha-reaktioner – ingen forventer markante forandringer.

"Jeg er lettet."
Uanset hvor mange gange man spørger, så kan der ikke hives så meget som et mikroskopisk stænk af vemod ud af Berlingskes koncerndirektør, Joachim Malling.
"Men der vil være læsere, der rammes af vemod og også nogle, der opsiger deres abonnement," lyder det fra Joachim Malling, som er én af hovedmændene i den største danske avishandel nogensinde, og han ved godt, at han har haft fingrene i en følelsesladet handel.
Verdens næstældste avis, Berlingske, er efter 250 års dansk ejerskab solgt til den norske industri- og mediekoncern Orkla. Prisen skønnes at ligge tæt på de to milliarder, og Orkla sidder nu på 87 procent af aktierne i Det Berlingske Officin.
I medieverdenen er der længe blevet råbt "ulven kommer" ved udsigten til, at Berlingske røg på udenlandske hænder. Men med offentliggørelsen af Orkla Media som køberen er skuldrene igen faldet ned på de fleste avischefer. Og reaktionerne er mere nåh end uha – for det er ikke fornyet _aggressivitet, mediecheferne ser i deres spåkugler.
"Jeg ser med optimisme på situationen. Jeg tror egentlig ikke, at der vil ske de store forandringer. Men selvfølgelig har Orkla et mål og en plan, når de investerer et par milliarder i en virksomhed i et andet land," siger Lars Henrik Munch, administrerende direktør i Politikens Hus.
Samme afslappede ro præger Jørgen Ejbøl, administrerende direktør på Jyllands-Posten:
"Det bliver business as usual. Vi har været vant til at være oppe imod et Berlingske med uhyre kapitalstærke og kompetente aktionærer i ryggen. Og det er vi så fortsat – aktionærerne hedder bare noget andet," lyder det fra Berlingskes hovedkonkurrent.

Orkla vil tjene penge
Det er da heller ikke forandringsbudskaber, nordmændene havde fyldt kufferten med, da de tog til Danmark og præsenterede deres aviskøb. Det mest klare budskab fra Orkla ved overtagelsen var, at Berlingske skal tjene penge – flere og mange penge. Orkla har en forventning om at få et afkast af deres investering på 15 procent.
Berlingskes koncerndirektør har indrømmet, at den procentsats kan give ham sved på panden, men:
"Jeg er altså ikke rystet over, at vi skal tjene penge. Jeg har aldrig kunnet se noget odiøst i at tænke kommercielt. Det eneste reelle forsvar for den redaktionelle frihed er at tjene penge nok, så vi kan fortsætte den redaktionelle udviklingsproces," siger Joachim Malling.
Hvis han fortrænger regnskabsresultatet fra sidste år, _som han beskriver som ekstremt utilfredsstillende, så mener han, at det er realistisk at honorere _Orklas afkastkrav over tid.
Det er især Århus Stiftstidende og B.T., der belaster Berlingske-koncernens regnskabstal i meget negativ retning. Men Malling er sikker på, at Orkla vil udvise tålmodighed ved fortsat at huse Berlingske-familiens sorte får.

Solgt til højestbydende
Heller ikke chefen på underskudsforretningen B.T. virker synderligt skræmt over at være købt med krav om pæne afkast:
"Jeg er helt tryg og fornemmer, at de vil have tålmodighed med B.T. Jeg har måske skullet øve mig i at være glad for Orkla. Jeg havde indstillet mig på, at det blev én af de to store skandinaviske medie-koncerner. Men jeg fornemmer klart, at Orkla har redaktionelle ambitioner. De er afsindigt ambitiøse," siger B.T.s chefredaktør, Kristian Lund.
De to skandinaviske mediekoncerner Schibsted og Bonnier lå til det sidste i købsforhandlinger med Berlingske, men Orkla bød over de to. Vurderinger går på, at det alene er prisen og ikke den redaktionelle styrke hos køberen, som de sælgende aktionærer har kigget på, da Orkla blev udvalgt som køber. Det har fået det økonomiske ugebrev Mandag Morgen til at skrive en leder med rubrikken "Aktionærerne vandt – Berlingeren tabte".
Politikens direktør indrømmer da også, at han er lettet over, at det ikke blev Bonnier:
"Med Bonnier skulle jeg nok have været mere vågen. De har en meget lang tradition for at udvikle medieprodukter. Det havde jeg ikke været glad for," siger Lars Henrik Munch.
Orkla signalerer da heller ikke, at de vil levere et redaktionelt input til deres nye danske aviser men har lettere ydmygt udtalt, at de vil lære noget af Berlingske.
"Det er nok ikke redaktionelt, at Orkla vil tilføre os noget. Der er ikke meget synergi at hente mellem de nordiske lande redaktionelt. Men ledelsesmæssigt kan vi lære af Orkla. Og frem for alt har de som industrivirksomhed en ekspertise, som Berlingske vil få glæde af. Orkla er overordentligt velfungerende, hvad angår administration, trykkeri og distribution," siger Joachim Malling.
Joachim Malling forestiller sig, at Orklas overtagelse kan være med til at rationalisere produktionsdelen i koncernen. Der vil efter alt at dømme ske en slankning i mange afdelinger i koncernen, men noget tyder på, at de redaktionelle medarbejdere vil gå fri. Det viser erfaringer også fra Orklas 27 aviser i Norge (se artiklen på næste opslag).
"Hvis man tror, at man kan vinde et kapløb om at lave de bedste aviser og annoncemedier ved at reducere den redaktionelle kvalitet, så har man tabt på forhånd. Jeg tror, der er tre ting, som er afgørende i dagbladsdrift. Det er redaktion, redaktion og redaktion," siger Malling.

Stadig fredelige signaler
Journalisternes tillidsmand for Berlingske og Weekendavisen, Marianne Bom, er også umiddelbart tilfreds med de nye ejere.
"Jeg er glad for, at de ikke har redaktionelle visioner. Det ser ud til, at norske journalister på _Orkla-aviser er fri for redaktionel indblanding fra ejerne. Det er opmuntrende," siger Marianne Bom.
"Orkla er fokuseret på at tjene penge. Men det er forkert, når medieforskere siger, at det er noget nyt i dansk presse. Det nye er, at Orklas fokus på økonomien er så høj," tilføjer Marianne Bom.
Flere i branchen hilser det velkomment med bedre købmandskab i avisbranchen:
"Hvorfor skulle det ikke være nyttigt at få trimmet en flere hundrede år gammel tante. Det behøver jo ikke at være en modsætning at ville lave avis og tjene penge. Det afgørende vil være, om Orkla vil have respekt for pluralismen," mener Anders Jerichow, chefredaktør på Aktuelt.
Joachim Malling afviser fuldstændigt, at det nye ejerskab vil betyde en optrapning af bladkrigen med yderligere dumpning af abonnement- og annoncepriser.
"Det ville glæde mig meget, hvis noget af den destruktive adfærd stoppede, og branchen i stedet kunne samles om at profilere sig selv som en branche, der har nogle andre kvaliteter end de elektroniske medier. Dagbladene bruger i dag alt for meget energi på at bekrige hinanden," siger koncerndirektøren.
– Har Orkla samme synspunkt?
"Det ved jeg ikke, men jeg ved, at de kender til mit synspunkt, og alligevel synes de, det er fornuftigt at gå ind i virksomheden."

 

Orklas hovedinteresser er mærkevarer, kemiske produkter og finansprodukter.
Orklas primære mål er at bidrage til at løse samfundets fælles opgaver ved at øge koncernens værdiskabelse (& ) Virksomheder som over tid ikke giver overskud (& ) bør omstruktureres eller afvikles," hedder det i målsætningen.
Orkla har siden 1982 haft et gennemsnitligt årligt afkast på 21,5 procent.
Orkla købte sine første medieaktier i 1983 og har i dag medieaktiviteter i Norge, Sverige, Danmark, Polen, Ukraine og Baltikum.
l Orkla Media er det næststørste privatejede, norske medieselskab og det tredjestørste firma i det norske avismarked. Før købet af Berlingske var der 4011 årsværk i Orkla Media, og omsætningen var i 1999 på 3,3 milliarder norske kroner.
l Berlingske bidrager med en omsætning på 2,9 milliarder danske kroner og 3741 årsværk.
l Orkla Media har aktiemajoriteten i 25 aviser i Norge og har mindre aktieposter i yderligere to norske aviser.
l Hovedparten af Orkla Medias aviser er lokale dagblade. 13 af Orklas aviser har oplag under 7.000 eksemplarer.
l Før købet af Det Berlingske Officin var Bergens Tidende, med et oplag på 94.000, den største avis, Orkla har aktier i. Aktieandelen er 28 procent.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen