Nordjyske vil nedlægge 12 stillinger på ugeaviser og foto

Nordjyske skærer 12 redaktionelle stillinger på ugeaviserne og foto. "De seneste to år er annonceomsætningen og -indtjeningen for vores ugeaviser blevet presset hårdt," lyder forklaringen i intern mail. Som led i planen sløjfes 99.000 ugentlige aviser, så nordjyderne ikke længere får mere end én ugeavis. Nyt digitalt team oprettes
  • Nordjyske Medier
12.02.2019 · 11:18

Nordjyske vil nedlægge 12 stillinger på ugeaviserne samt foto. Det har medarbejderne fået at vide i en intern mail.

"De seneste to år er annonceomsætningen og -indtjeningen for vores ugeaviser blevet presset hårdt, sådan som det også ses i andre mediehuse. Samtidig har de nærlokale sites ikke fået tilstrækkeligt godt fat i såvel brugere som omsætning, så den digitale vækst kompenserer ikke for faldet på print," lyder forklaringen i mailen, som er underskrevet af chefredaktør Lars Jespersen.

Journalisten forsøger at få en kommentar fra Nordjyskes ledelse og tillidsfolk, men det har endnu ikke været muligt.

Ifølge mailen vil Nordjyske omlægge sin nærlokale dækning, og det betyder både besparelser, men også nye tiltag.

Sløjfer 99.000 ugentlige aviser

På sparesiden sløjfer Nordjyske blandt andet 99.000 udgaver af sine ugeaviser, idet borgerne fremover kun skal have én ugeavis ind ad postkassen. Det betyder, at man lukker ugeavisen i Hanstholm, ligesom Svenstrup-avisen lægges under netmediet aalborg:nu, Østhimmerland lægges under Aalborg-avisen, og Rold under Hobro. Dronninglund og Hals vil fremover få samme avis.

De 12 redaktionelle stillinger findes "dels ved udløb af midlertidige stillinger og rokeringer til ledige stillinger, dels ved fratrædelser. Der vil, som det ser ud nu, være 9 fratrædelser, som udmøntes inden 1. marts 2019", lyder det i mailen.

Der åbnes for frivillige fratrædelser inden for ugeaviserne og foto. Andre medarbejdere kan også henvende sig, men her understreger ledelsen i mailen, at det afhænger af ens funktion, om man får lov at få en frivillig fratrædelse.

Fristen for at søge frivillige fratrædelser er mandag 25/2 klokken 12.

Ud over stillingsnedlæggelserne på redaktionerne, vil der blive sparet i annoncesalg, teknisk produktion og på papir, når man udgiver færre aviser. Der spares også et beløb på eksterne omkostninger.

De nye tiltag betyder blandt andet, at Nordjyske vil styrke sine nærlokale netmedier. Her oprettes fire nye stillinger til et nyt digitalt team.

Sparerunde i 2016

I 2016 gennemførte Nordjyske også en sparerunde. Her skulle der i alt gennemføres besparelser svarende til 15 fuldtidsstillinger. Avisen undgik fyringer, idet man gennemførte otte frivillige fratrædelser, ligesom man droppede lønforhandlinger i det år og desuden fandt andre mindre besparelser på redaktionen.

Også dengang bundede sparerunden i faldende indtægter på det trykte område.

»Det er jo den ikke overraskende historie om, at dagbladenes økonomi over mange år har været i frit fald. Vi har tilpasset løbende, men nu accelererer det. Derfor laver vi en større tilpasning. Vi er nødt til at få udgifterne ned for at holde økonomien,« sagde chefredaktør Lars Jespersen til Journalisten i maj 2016.

Torsdag er medarbejderne indkaldt til redaktionelt orienteringsmøde om ændringerne.

 

Læs også Journalistens opfølgende interview med tillidsrepræsentant og chefredaktør her.

Kommentar

Seneste jobopslag

Er du DR’s nye digitale madjournalist?

DR
Ansøgningsfrist: 24.02

Kommunikationschef

Økologisk Landsforening
Ansøgningsfrist: 06.03

Kommunikationschef

VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd
Ansøgningsfrist: 04.03

Adjunkt til Kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX)
Ansøgningsfrist: 01.03

Pressechef med blik for et af Danmarks vigtigste erhverv

Landbrugsstyrelsen
Ansøgningsfrist: 03.03

Kommunikationsmedarbejder

Diabetesforeningen
Ansøgningsfrist: 22.02

Redaktør til Roskilde Festivals mediehus

Roskilde Festival
Ansøgningsfrist: 03.03

Kommunikationsmedarbejder til Bibliotekerne

Hillerød Kommune
Ansøgningsfrist: 20.02

Webredaktør (Barselsvikar) til Kommunikation på Københavns Universitet

Københavns Universitet
Ansøgningsfrist: 04.03

Kommunikationsmedarbejder

Region Hovedstaden
Ansøgningsfrist: 20.02

DR søger to erhvervsjournalister i Aarhus

DR
Ansøgningsfrist: 18.02

Skrivende redaktør til nyt magasin

Efterskoleforeningen
Ansøgningsfrist: 24.02

Marketing- og kommunikationsmedarbejder

Naturhistorisk Museum Aarhus
Ansøgningsfrist: 22.02

Radikale Venstre søger videojournalister

Radikale Venstre
Ansøgningsfrist: 18.02

Rådgiver søges til Dansk Journalistforbund – Individuel Rådgivning

Dansk Journalistforbund
Ansøgningsfrist: 19.02