I dag er web first­-princippet udbredt på de fleste medier – altså at nyhederne udgives på nettet så snart, de er klar. Men spørgsmålet er, om det i fremtiden kommer til at hedder social media first eller sågar social media only?

Astrid Haug, rådgiver i digitale strategier og formand for Dansk Kommunikationsforening, peger på, hvordan medierne i 2014 er begyndt at bruge de sociale medier – ikke bare som samlinger af links til mediets nyhedssite, men som platforme med unikt indhold, der får lov at leve sit eget liv.

Hun nævner, hvordan DR P3 i efteråret lancerede nyheder på Snapchat, eller hvordan DR oprettede en særlig grand prix-twitterkonto under European Song Contest i København.

Fænomenet ses også i den mere kommercielle formidlingsverden, hvor flere virksomheder ifølge Astrid Haug kører al kommunikation og markedsføring på de sociale medier.

At tilpasse og producere indhold til sociale medier sætter begrænsninger, men åbner også muligheder.

»Det skal være noget, folk får lyst til at snakke om og dele med hinanden, så det kommer ud og får opmærksomhed. Det kan så godt være med til at trække indholdet i retning af det sensationelle. Men samtidig gør det, at distributionen er så billig, at emnet kan være ekstremt nicheorienteret. Det skaber mulighed for kommercielle sponsorer, eller at nogle brugere er villige til at betale for stoffet,« siger Astrid Haug.

Kontaktflade til de unge

Det er ikke kun DR, der tester de sociale medier af som nyhedskanaler. På Nordjyske Medier er papiravisen, tv/radio og hjemmesiderne officielt blevet suppleret med Facebook, Twitter, Instagram og Snapchat.

»Vi betragter de sociale medier som nyhedskanaler. Vi har dem ikke for at lave pjank. Det er nyhedskanaler, vi har for at nå ud til alle brugere – især de yngre mennesker, der måske ikke kender os eller bruger os,« siger Linse Daugaard, der er Nordjyskes redaktør for sociale medier.

Vægten ligger på Facebook og Twitter, og det er primært som korte resumeer, der linker op til historier på Nordjyske.dk. Men der har også været produceret indhold direkte til de sociale kanaler.

»I en overgang havde vi en, der producerede unikt indhold. Eksempelvis lavede han hver mandag et round-up af weekendens sport i nordjyske klubber. Og så tilpassede han det med grafik og lignende. Vi har også lavet forsøg, hvor han tog ud og lavede video-materiale særligt til Instagram, eksempelvis high-speed billeder af trafikken over Limfjords-broen,« siger Linse Daugaard.

Stod det til ham, hyrede man en indholdsproducer på fuld tid til de sociale medier. Også selvom indhold på sociale medier ikke umiddelbart betyder flere abonnementskroner i kassen.

»Det giver ikke kroner og øre, men det giver den værdi, at vi holder fast i brugerne på sociale medier. Jeg tror, det er givende på lang sigt for virksomheden, at vi også producerer noget, som brugerne bare kan nyde, uden at der fra vores side er kommercielle interesser bagved,« siger han.

Snapchat er næste skridt

Ifølge marketingsafdelingen har Nordjyske Medier 100.000 følgere på sociale medier, og hver uge når man 90 procent af nordjyderne på en af deres platforme.

Samtidig nævner Linse Daugaard, hvordan kontakten på de sociale medier giver mange tips og ideer til historier, og antallet af disse er i stigning.

Han føler sig sikker på, at de sociale medier vil udgøre en fortsat vigtigere del af Nordjyskes nyhedsformidling.

»Ingen tvivl om det. Spørgsmålet er bare, hvor hurtigt det kommer til at gå. I øjeblikket prioriterer vi Facebook, Twitter og Instagram, men meget tyder på, at de unge flokkes på Snapchat, så det bør nok være vores næste satsning.«

Udfordringen omkring sociale medier er fortsat de manglende indtjeningsmuligheder. Astrid Haug tør ikke love guld og grønne skove, men hun tror alligevel på, at det kommercielle aspekt gradvist vil udvikle sig.

»For et medie vil nyheder på sociale medier ikke være noget, du tjener penge på. Men du kan kombinere det, for eksempel med annoncør-sponsereret journalistik. Der er nogle andre muligheder, og der er nogle andre spilleregler end i de klassiske medier, hvor annoncekroner og journalistik er helt opdelt,« siger Astrid Haug og nævner også, hvordan Mediestøttens innovationspulje godt kunne komme til at spille en rolle, eksempelvis i udviklingen af mikromedier, der baserer sig på sociale medier.

Serie: Historier i 2014, der siger noget om 2015

Journalisten har bedt en række fagfolk pege på medieproduktioner fra årets løb som eksempler på trends, vi kommer til at se mere til i 2015.

Astrid Haug peger på, hvordan traditionelle medier i 2014 er begyndt at bruge de sociale medier som selvstændige nyhedskanaler med unikt indhold.

Dette er fjerde artikel i serien. Du kan læse første artikel om, at flermedielle fortællinger hitter i 2015 her, anden artikel om, at fotografer kommer til at lave mere video i 2015 her, og tredje artikel om, at crowdsourcing vinder frem her.