Nordjyske gør sparerunde til strukturændring

Redaktionschefer forsvinder. På et stormøde i dag har Nordjyskes ledelse præsenteret en ny struktur, der skal sprede de journalistiske ressourcer

Redaktionschefer forsvinder. På et stormøde i dag har Nordjyskes ledelse præsenteret en ny struktur, der skal sprede de journalistiske ressourcerSparerunden kom sent i går endeligt på plads i Nordjyske. I dag har ledelsen præsenteret linjerne for mediehusets nye struktur på et stormøde. I den nye struktur forsvinder posterne som redaktionschefer helt.

Formålet med den nye struktur er at få besparelser og et større fagligt samarbejde til at gå hånd i hånd.

Antallet af redaktionschefer blev allerede forleden reduceret fra fem til to.

I dag viser ledelsens præsentation, at man tildeler fire fagområder til særlige fagredaktører, som skal koordinere på tværs af hoved- og lokalredaktioner. Det er endnu ikke endeligt fastlagt, hvem alle de fire fagredaktører bliver.

Fællestillidsmand i Nordjyske Medier Torben Duch Holm fortæller, at der for medarbejderne var spænding om sparerundens endelige udfald til det sidste, men at man nu kan erklære sig tilfredse:

»Vi er nået igennem uden afskedigelser på medarbejderplan, det er det vigtigste for os,« siger han til journalisten.dk.

»Der er lidt nervøsitet, for nu er det fjerde sparerunde, hvor der bliver nedlagt stillinger, så er der er jo spørgsmålet om, hvordan det hele nu skal komme til at hænge sammen,« siger Torben Duch Holm.

Torben Duch Holm siger, at det var vigtigt for tillidsrepræsentanterne at sikre, at der blev en dialog mellem medarbejdere og ledelse, og de trods alt her er kommet godt i mål.

»Folk der er berørte af den nye organisation, de får tilbudt en snak med ledelsen om, hvad deres rolle nu skal være,« siger Torben Duch Holm

0 Kommentarer