Det Nordjyske Mediehus varsler besparelser i den kommende tid:
”På grund af de generelle vilkår i markedet står Det Nordjyske Mediehus over for at skulle gennemføre en række tilpasninger og besparelser i den kommende tid,” lyder det i en pressemeddelelse.
I pressemeddelelsen fortæller mediehuset også, at man har indgået et samarbejde med virksomheden ZITE A/S, der overtager 20 medarbejdere fra Det Nordjyske Mediehus inden for kreativt, grafisk arbejde og erhvervskundesupport.
Medarbejderne samles i et såkaldt in-house bureau, der etableres under navnet DNMH Agency.