Redaktionerne på NORDJYSKE Stiftstidende skal arbejde tæt sammen med bladhusets ugeaviser. Journalister frygter, det vil gå ud over kvaliteten i journalistikken og betyde nye fyringer.

Journalist X skriver en artikel til NORDJYSKE Stiftstidende. Artiklen handler om et lokalområde, og derfor bliver han også bedt om at lave en version til den lokale ugeavis, som Nordjyske Avisselskaber også ejer.
Sådan bliver fremtiden for journalister på NORDJYSKE Stiftstidende, der har måttet sige ja til et forlig, som ikke særlig mange er glade for.
"Men hellere videreudnyttelse end fyringer," som en journalist siger. Og den holdning sidder en god del af de ansatte på NORDJYSKE Stiftstidende tilbage med. De stemte ja til aftalen efter at have fået opstillet et alternativ fra ledelsen, der gik ud på, at 10 ville blive fyret, hvis ikke journalisterne godkendte planen. Det ville have været den tredje fyringsrunde på et år.
"De truede med udrensning, og så var der ligesom ikke så meget at diskutere," siger en journalist.
Tilbage står, at fusionsavisen NORDJYSKE Stiftstidende nu går i tæt samarbejde med de 12 ugeaviser, som aviskoncernen Nordjyske Avisselskaber også ejer.
Planen er, at aviserne, ved at videreudnytte en del af stoffet i såvel dagblade som ugeaviser, vil få frigjort ressourcer som man kan bruge på at gøre aviserne bedre.
"Derfor er jeg meget glad for, at medarbejderne har godkendt planen, for det er meget mere tilfredsstillende at skulle lave en offensiv plan, end det er at skulle afskedige folk," siger Per Lyngby, chefredaktør for NORDJYSKE Stiftstidende.

Tættere samarbejde
Rent praktisk er det endnu uklart, hvordan det nye samarbejde helt nøjagtigt vil komme til at fungere, og hvor ofte journalisterne vil skulle versionere deres historier til andre aviser.
Men for eksempel vil aftalen betyde, at flere ugeaviser kan trykke den samme featurehistorie.
"Dagbladet vil også vinde ved, at vi får et tættere samarbejde med lokalredaktionerne på ugeaviserne," siger Per Lyngby.
Tillidsmand Torben Duch Holm har været med til at forhandle aftalen hjem for medarbejderne men er forbeholden.
"Der er en del problematiske ting i det her. For eksempel, at kilder ikke længere ved, hvilket medie de taler med, når de taler med en journalist fra Nordjyske Avisselskab. Og distriktsaviser og dagbladet bedriver altså forskellige former for journalistik."
Desuden bekymrer det Torben Duch Holm, at redaktionerne i lokalområderne skal styrkes med folk fra hovedredaktionen i Ålborg. Det bliver formodentlig svært at få journalisterne til at flytte frivilligt.
"Jeg håber på ro nu, men jeg kan ikke garantere det," siger Torben Duch Holm. Og det er nok meget klogt, for to gange undervejs i forhandlingsforløbet måtte han se forlig blive stemt ned af medarbejderne, der også nedlagde arbejdet i protest. Og utilfredsheden findes stadig.
"Vi har sagt ja til aftalen under trusler, så der bliver kamp ‘fra hus til hus' om hver eneste småting fremover. Og jeg kan godt forestille mig problemer, allerede når vi skal finde folk, der skal ud i oplandet," siger en journalist. Han er ligesom flere journalister, som JOURNALISTEN har talt med, usikker på, om ressourcebesparelserne på længere sigt vil betyde, at folk bliver fyret.

Ingen annoncejournalistik
Journalisterne på NORDJYSKE Stiftstidende har også været nervøse for, at det tætte samarbejde mellem ugeaviser og dagblad vil betyde, at annoncørernes interesser kommer til at få større betydning, også på dagbladet. Men det afviser Per Lyngby.
"Jeg bliver også chefredaktør for ugeavisernes produkter, og det bliver de normale presse-etiske retningslinier, der kommer til at være gældende. "
Per Lyngby erkender, at der er stor ‘spændvidde' i ugeavisernes kvalitet, men netop det vil han gøre noget ved.
"Jeg tror på, at det her vil betyde, at vi øger kvaliteten i både ugeaviserne og dagbladet. Det er derfor, vi overhovedet gør det her."
Alligevel er ikke alle journalisterne trygge.
"Hvis du har været dagbladsjournalist i 25 år og pludselig skal lave ‘luderstof' til ugeaviserne, så bliver du sgu utryg," som en siger.

En halv meter arm
For at undgå fyringer har journalisterne ud over videreudnyttelsesaftalen også måttet give afkald på en lønstigning for i år, der ellers var forhandlet hjem.
"Vi har givet en halv meter arm og fået en halv millimeter tilbage," som en journalist siger. Tillidsmand Torben Duch Holm kan godt forstå folks forbehold men lægger stor vægt på, at tillidsmændene til gengæld har fået indsigt i freelancejournalisternes forhold på avisen.
Formand for Dansk Journalistforbund Mogens Blicher Bjerregård er heller ikke jublende begejstret.
"Det bekymrer mig, at der ikke knytter sig nogen betaling til aftalen, ligesom journalisterne på Berlingske for eksempel fik. Det er godt, at aftalen skal genforhandles efter et år."