Journalister og andre ophavsmænd er under beskydning fra medieudgivere for at få dem til at slippe ophavsretten. Medieudgiverne presser de nordiske regeringer for at få ændre lovgivningen.

Gang på gang gennem de seneste 20 år har avisudgiverne forsøgt at fravriste journalisterne deres ophavsret, som den er nedfældet i Ophavsretsloven.

I år har udgiverne skabt en ny organisation, Danske Mediers Forum. Den skal lægge pres på Kulturministeriet for at få ændret kapitel 3 i Ophavsretsloven – reglen om ophavsrettens overgang til andre. Ydermere har Danske Dagblades Forening gennem Nordiske Avisudgiveres Samarbejdsudvalg rettet en fælles henvendelse til de nordiske kulturministre. Hensigten er at få ændret den nordiske ophavsret til en angelsaksisk model, hvor arbejdsgiverne har hele retten til de produkter, de ansatte frembringer.

Flermedialitet og nye mediehuse gør det nødvendigt at kunne sælge eller anvende produkterne i andre sammenhænge for at overleve, mener udgiverne.

Kulturminister Brian Mikkelsen har efter pres fra Danske Dagblades Forening besluttet at nedsætte et Kapitel 3-udvalg, som skal se på, hvad der sker, hvis rettigheder overdrages fra ophavsmænd og udøvende kunstnere til producenter og udgivere – for såvel freelancere som fastansatte. Udvalget skal vurdere, om der er behov for ændringer af kapitel 3.

Udvalget består af fem repræsentanter for mediearbejdsgivere og fem fra ophavsretshaverne, herunder direktør og jurist i Dansk Journalistforbund (DJ), Anne Louise Schelin.

I modsætning til mediearbejdsgiverne mener Dansk Journalistforbund og de øvrige ophavsretshavere ikke, at der er grund til at ændre på kapitel 3. Videresalgsaftaler, som de er indgået i blandt andet Det Berlingske Officin, gør det muligt for arbejdsgiverne at udnytte produkterne mod en mindre betaling.

»Udgiverne fører en ideologisk præget kamp, for de ønsker at få foræret ophavsretten gennem lovgivning frem for at forhandle med ophavsrethaverne om en betaling. Hvis arbejdsgiverne ønsker større råderet, kan de bare bede om det ved ansættelsen mod for eksempel en højere løn,« mener Anne Louise Schelin.

Lars Lindskov, formand for pressefotograferne og medlem af Journalistforbundets hovedbestyrelse, er bange for, at det vil koste arbejdspladser, hvis arbejdsgiverne får ophavsretten.

»Vi skal være helt fremme på beatet for at få indflydelse i denne sammenhæng.

Videreudnyttelsesaftaler, som DJ har indgået tidligere, kan vi i dag i nogen grad se som en fordel. De var en forudseenhed fra forbundets side, for de viser, at vi er parate til at indgå aftaler.

Der behøver ikke at blive lovgivet om brugen af vores produkter til anden side, for vi er ikke med til at lægge bånd på medierne,« siger han.

Journalistforbundets hovedbestyrelse diskuterede problemerne på sidste møde.

»Heldigvis er der et ubrydeligt sammenhold mellem freelancere og ansatte på ophavsretshavernes side. Alle kan se, at freelancerne har nogle flere rettigheder at kæmpe for her,« siger Anne Louise Schelin fra Kapitel 3-udvalget.

»Vi ønsker i udvalget at vise, at aftalesystemet fungerer godt, og ønsker ikke indgreb i den frie forhandlingsret. Faktisk er erfaringerne, at videresalgsaftalerne er med til at fastholde arbejdspladser og kvalitet i indhold i kraft af den indflydelse og kontrol af processen ved videresalg, som medarbejderne lægger for dagen,« påpeger hun.