Nominerede klar til årets glamfest

Der var champagnepiger, hiphop-beats og præsentationer i bedste Hollywood-stil, da cremen af danske journalist- og fotograf-ungdom sidst blev fejret. Fredag går det løs igen, når årets Kravling-priser deles ud i Pressen i København. Og de nominerede er mere end klar. (opdateret) 

Der var champagnepiger, hiphop-beats og præsentationer i bedste Hollywood-stil, da cremen af danske journalist- og fotograf-ungdom sidst blev fejret. Fredag går det løs igen, når årets Kravling-priser deles ud i Pressen i København. Og de nominerede er mere end klar. (opdateret) 

»Billederne er taget i hele Danmark. Det er folk, jeg har mødt gennem kontaktannoncer på nettet. Og det handler om at blive ældre og hvordan man forholder sig til sin egen krop.«

Maria Fonfara fortæller om sin fotofortælling om krop, kærlighed og sex i den tredje alder, som er nomineret til årets Fotokravling 2009, og som dagbladet Information i øvrigt har valgt at bringe i morgen over flere opslag i dets kultursektion.

I alt ni var indstillet til årets FotoKravling, men blot fire blev nomineret – heriblandt Maria Fonfara, som har fotograferet ældre danskere i alderen 62 til 91 år.

»Det er da selvfølgelig et kæmpe skulderklap at være nomineret. Og det ville være fedt at få årets Kravling, for det er en fotoserie, jeg har brugt rigtig meget tid på,« fortæller hun til Journalisten.dk og tilføjer:

»Det er en serie med meget blandede motiver. Der er ældre, der kæler med hinanden. Der er nogle, som står opstillede – helt nøgne. Og blandt de mange historier er der blandt andet en fortælling om, hvordan man dater, når man pludselig bliver single som 70-årig,« beretter 31-årige Maria Fonfara.

De årlige Kravling-fester har ry for at være den måske bedste branchefest overhovedet blandt danske journalister og fotografer. Derfor er det ikke kun de studerende, som møder op, men også en lang række gamle rotter i faget. Sidste år blev der talt om en ægte glamfest. Og i år er der lagt op til mindst lige så stort brag af en fest i Pressen i Politikens Hus i København, hvor blandt andre DJ Djuna Barnes, Vinkel og Skurk står for feststemningen.

»Jeg skal selvfølgelig derind. Jeg var også med for tre år siden, hvor jeg selv var i praktik på Politiken. Det er en fantastisk mulighed for at møde venner og feste,« siger Maria Fonfara.

Dørene åbner i Pressen på Rådhsupladsen klokken 19, hvor eventuelt resterende billetter vil blive solgt.

Journalisten.dk dækker naturligvis begivenheden og bringer navnene på vinderne i løbet af fredag aften. Desuden er vi efterfølgende klar med tv-indslag fra begivenheden.

Og så til de nominerede til Kravling 2009, som er:

Kravling '09

  • Julie Hjerl Hansen, Information,
    artikelserie om Tuneserloven (RUC)
  • Jonatan Placing, 21 SØNDAG, DR,
    "Skattekroner havner i Scientology" (SDU)
  • Malene Rykær
    "Markusholm" (SDU)
  • Ditte Clemen Berlingske Tidende, Marchen Neel Gjertsen, Information
    Artikler om parallelt retssystem i Odense , bragt i Information (SDU)
  • Projektgruppen af praktikanter på NORDJYSKE Medier foråret 2008,
    projektet "Børn på kanten"
  • Casper Dall, Berlingske Tidende,
    artikelserie om gadebander i Danmark (DJH)
  • Sara Maria Glanowski, Politiken
    "Rejsen tilbage" (SDU)
  • Lars Borking, Emil Langballe,
    Grillfesten, DR 2 (DJH)

Fotokravling '09

  • Simon Kjove Bohr
    Nomineres for sin fortælling om sit forhold til sin kæreste.
  • Gregers Tycho
    Nomineres for sin reportage " Drenge".
  • Lea Meilandt Mathiesen
    Nomineres for sin serie "Lady Bitches"
  • Maria Fonfara
    Nomineres for sin fortælling om krop, kærlighed og sex i den tredje alder.

Kravling-komitéen 2009 består af Jakob Elkjær, Peter Øvig Knudsen, Lisbeth Knudsen, Anna Vinding, Pernille Aalund og Morten Brøcker.
Komitéen for FotoKravling består af Carsten Ingemann, Tine Harden og Finn Frandsen.

1 Kommentar

Thorsten Overgaard
20. APRIL 2009
Re: Nominerede klar til årets glamfest

Det er da en trøst at Jonatan Placing's historie ikke vandt, for den er dementeret nu:

http://www.danskekommuner.dk/default.asp?id=121652 

Kommune frikender Narconon:
Behandlingsstedet Narconon på Vestsjælland støtter ikke Scientology-bevælgelsens eller den internationale organisation Narconon Europa. Det konkluderer Holbæk Kommune efter en undersøgelse

 

Her er den oprindeligt dramatisk anlagte afsløring:

http://video.google.com/videoplay?docid=6722222657154769083