Hvad bliver journalistens rolle i en fremtid, hvor stadigt flere hungrer efter oplevelser? Kommercielle fortællere, der skaber hype omkring produkter, er én mulighed.

HISTORIER. Hvordan er det at være blind? I hvert fald er det en oplevelse, som folk i Berlin gerne betaler penge for. En restaurant, der ejes af blinde, hvor maden tilberedes af blinde, hvor tjenerne er blinde, og hvor alle gæster indtager deres mad i komplet kulsort mørke, er blevet et kæmpe hit i den tyske hovedstad. Og det selv om maden koster en mindre formue, og selv om man overhovedet ikke kan se, hvad det er, man spiser. Folk betaler i lige så høj grad for oplevelsen som for maden.

Oplevelser er blevet et hit, og den såkaldte oplevelsesøkonomi har kronede dage. Ethvert produkt, til hvilket der kan knyttes en oplevelse og en kontekst, gør mennesker glade og får os til at føle, at vi kan realisere og opfinde os selv. Det moderne menneske vil gerne have fornemmelsen af, at han eller hun er en del af en større fortælling.

Og netop fordi fortællingen er så central en del af enhver oplevelse, skaber det nye boom også en masse muligheder for journalister.

Spørger man Henrik Dahl, sociolog, medieforsker og medejer af analyse- og rådgivningsvirksomheden Explora A/S, er oplevelse først og fremmest et spørgsmål om genoplevelse.

Det klassiske eksempel er turisten, der er draget af forventninger om den store fortælling, han har læst i bøger og rejsebeskrivelser om et bestemt sted. Han rejser ud i verden for at genopleve det læste – for dernæst at bidrage med sin egen genfortælling, når han er kommet hjem. Og i den sammenhæng har professionelle skribenter, der kan noget med ord og sprog, stor betydning, mener Henrik Dahl. For enhver oplevelse og genfortælling bygger på en beretning, som skaber de forventninger, hvori oplevelsen reflekteres:

»Foromtale af enhver art er en forudsætning for genoplevelse og genfortælling. Al oplevelse starter i et medium. Man ser, hører eller læser om en oplevelse, som man derefter genoplever,« siger han.

Journalistik kan også i sig selv være en oplevelse, mener Henrik Dahl.

»Poul Høi, eksempelvis. Berlingske Tidendes korrespondent i USA, som fik Cavling-prisen for få år siden, er et brand i sig selv. Noget, man glæder sig til at læse. En brandet skribent, til hvem der er nogle bestemte forventninger.«

Journalistikkens oplevelseselement, forklarer sociologen, er nemlig ofte knyttet til selve læse-situationen.

Det er det, der betyder så meget for gratisavisernes succes – de bliver læst i toget på vej til arbejde og er i sig selv knyttet til rejseoplevelsen – og ifølge Henrik Dahl er den særlige læseoplevelse også årsag til den opblomstring, som magasinbranchen har oplevet de seneste år.

»De er som oftest flotte og lækkert produceret. Og det er meget lystbetonet at læse et magasin. Der er tradition for at skabe en rar situation omkring læsningen af et magasin med en kop kaffe, ild i kaminen og en blød lænestol,« forklarer han. Dermed er der også skabt en vigtig plads til journalistikken i oplevelsessamfundet, mener Henrik Dahl. Især hvis journalisterne behersker nogle klassiske, retoriske dyder af den slags, som kan hjælpe mennesker med at opleve verden på en måde, der medriver og fascinerer.

»Movere, docere et delectare. Du skal bevæge, du skal belære og du skal behage. Det har man vidst helt fra gammel tid. Journalistikken er første led i oplevelsernes værdikæde. Som journalist er man med til at skabe hype, og det er en helt uomgængelig del af oplevelsesøkonomien,« siger sociologen.

Jon Sundbo er professor i erhvervsøkonomi ved Roskilde Universitetscenter, og han har gjort oplevelsesøkonomien til sit speciale. Hans undersøgelser bakker op om Henrik Dahls udsagn.

»Nyheds- og anden informationsformidling samt oplevelser vil i stigende grad blive leveret via andre medier, for eksempel internettet og mobiltelefoner. Brugerne vil selv udvælge selektivt. Men informationerne skal jo laves af nogen, og det vil typisk være journalister. Det kan være, at journalistens arbejdsplads i fremtiden ikke bliver Berlingske Tidende eller DR, men i højere grad virksomheder som Sony eller Cybercity,« siger Jon Sundbo.

– Hvad skal den enkelte journalist så gøre for at udvikle sig fagligt og blive bedre til at tænke oplevelsesøkonomisk?

»Det er vigtigt at sætte sig ind i, hvad oplevel-sesøkonomien egentlig handler om, og hvad det er for en efterspørgsel, der driver den,« siger Anna Porse Nielsen, der er medforfatter til bogen »Følelsesfabrikken«, en bog om oplevelsesøkonomi udgivet på Børsens Forlag.

»Jeg vil ikke komme med et svar på, hvordan journalister skal definere sig selv i denne sammenhæng, men jeg mener, at man skal opfatte oplevelsestendensen som noget, der skaber muligheder for nye vinkler på den traditionelle journalistik – og i lige så høj grad som noget, der kan være med til at skabe nye utraditionelle arbejdspladser for journalister i andre erhverv. Erhverv, der gerne vil integrere oplevelser i deres produkter, men som måske mangler nogle af de kompetencer som journalisterne har,« siger hun.

Sjovt nok er det erhvervsøkonomen Jon Sundbo, der løfter pegefingeren og maner til eftertanke:

»Journalisternes arbejde vil i fremtiden kunne blive mere bestemt af, hvad kunderne vil have, og af virksomhedernes strategier end af journalistens egen ideologi og idé. Det bør måske nok rejse nogle diskussioner blandt journalister om faglighed og frihed i arbejdet.«

Det er journalister, der er kritiske og sætter samfundets problemer under lup, men i fremtiden er det også journalister, der er kommercielle fortællere og med til at skabe hype omkring produkter og oplevelser.

»Kunsten er at vide, hvor man sætter grænsen,« afslutter Henrik Dahl.

• Hvad er oplevelsesøkonomi?
  
  Den gennemsnitlige dansker er i dag fire gange rigere end gennemsnitsdanskeren for 50 år siden. Vores forbrugsvaner har dermed også ændret sig. Der er råd til at købe en citronpresser, der koster 500 kroner, fordi den er æstetisk, og råd til at købe et dyrt, økologisk kaffemærke, fordi det er godt for bønderne i Sydamerika.

  Ifølge en undersøgelse fra PLS Rambøll Management er denne form for oplevelses-
  baseret forbrug den vigtigste værdi- og identitetsskaber i det nuværende videnssamfund. Selvrealisering bliver vigtigere for mennesker, i takt med at vores materielle velfærd vokser, siger undersøgelsen.

  I september 2003 udarbejdede regeringen rapporten »Danmark i kultur- og oplevelses-økonomien«, og heri findes en opgørelse over, hvor meget oplevelsessektoren fylder i forhold til den samlede økonomi.

  Af rapporten fremgår det, at oplevelses-økonomien omsætter for 175 milliarder kroner om året, hvilket udgør 7,3 procent af den samlede, private omsætning i Danmark. Sektoren beskæftiger 170.000 mennesker på fuld tid, og sektorens eksport på 68 milliarder kroner udgør hele 16 procent af vores samlede eksport til udlandet.