Kære mediebranche, kære politikere og kære journalistuddannelser, vil I ikke gøre fremtidens branche, praktiksøgende journaliststuderende og dimittender en stor tjeneste og uddanne færre journalister, også selv om det gør lidt ondt på pengepungen? Så kunne I passende optage flere dygtige medieinteresserede på jeres kommunikationsuddannelser i stedet.
”Man kan jo altid blive kommunikatør.” Det er det, vi fortæller os selv og hinanden, når vi kigger ud i en branche, hvor fyringsrunde er et mere brugt ord end fastansat. Men hvordan er vi endt her?
Hvorfor står man og siger, at man her til efteråret kan mangle 70-80 praktikpladser? Nej, problemet er ikke, at DMJX har 18 måneders praktik.
Problemet er, at vi i mange år har uddannet langt flere journalister, end der egentlig er brug for. Vi har mættet systemet! Mange journalister er udadvendte, sociale og enormt gode til at tale sig ind i varmen – det er vores job! Så vi ender alligevel med at finde et job uden for journalistikken, måske som kommunikatør eller i noget helt tredje. Det pynter på statistikken, og der er ingen alarmklokker, der ringer, når man kigger i ledighedsstatistikkerne. Men nogen burde have råbt vagt i gevær for længe siden!
Det er en bjørnetjeneste over for branchen og de studerende, at vi optager for mange studerende på journalistlinjerne. Journalistuddannelserne vil selvfølgelig ikke skære ned på antallet af studerende, for så mister man støttekroner.
Nogen bliver nødt til at tage ansvar og skære ned. Man kunne passende på DMJX udvide optaget på den populære kommunikationslinje – faktisk optager man cirka dobbelt så mange på journalistik som på kommunikation! Kigger man mod branchen, så burde de tal være omvendt. For dem, der kommer ud med en kommunikationsuddannelse, har sjovt nok fået langt bedre værktøjer til at arbejde som kommunikatører. Faktisk tænker jeg, at det ville være ideelt for mange kommunikationsstillinger at få en uddannet kommunikatør i stedet for en journalist.
Problemet er, at vi i mange år har uddannet langt flere journalister, end der egentlig er brug for. Vi har mættet systemet!
Emil Vogelius, journalistpraktikant
”Laver de overhovedet journalistik i den virksomhed?” Den har jeg hørt et par gange, efter at man har vendt hver en sten for at finde praktikpladser nok. Der har man lavet et overordentligt godt stykke arbejde med at finde nye praktikpladser til de studerende.
Måske endda for godt. For hvis man som studerende skal ud i mesterlære og blive en dygtig journalist, så er det begrænset, hvor bred en palette af klassiske journalistiske opgaver man kan få hos mange af de nye steder. Jeg har ikke set deres arbejdsopgaver eller spurgt dem, hvad deres praktikanter laver, men det undrer mig, at steder som Dansk Arkitektur Center, Bæredygtigt Landbrug og Dansk Golf Union kan skabe de ideelle rammer til at udvikle fremtidens journalister. Det lyder for mig som steder, der kunne have langt mere gavn af at få en kommunikationspraktikant. Du kan faktisk blive journalistpraktikant hos kommunikationsbureauet Friday, som reklamerer med, at du kommer ”på en jordomrejse i kommunikationens verden”.
Ud over at løse problemet med antallet af praktikpladser, så kunne et mindre optag af studerende på journalistuddannelserne også være med til at løse det problem, som jeg tror mange journaliststuderende ser foran sig lige nu: Hvordan skal jeg undgå at drukne i vores branche? Freelancekontrakter, dårlige ansættelsesvilkår og fyringsrunder er hverdag, selv for dygtige journalister med langt mere erfaring end os. Jeg har talt med mange, der går og får mere og mere ondt i maven over, hvad vi skal gøre, når vi er færdige på studiet. Det gælder også mig selv. Har jeg taget de rigtige valg? Hvordan får jeg et job, hvis mit praktiksted ikke tilbyder mig et? Hvor kan jeg søge job, hvis ikke jeg kan få job som journalist? Men så kan man jo ”bare” blive kommunikatør!
Emil Vogelius er journalistpraktikant og tidl. formand for KaJ, Kommunikations- og Journaliststuderende
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Så Emils anden påstand om, at kommunikationsudannede er bedre til at udføre kommunikationsopgaver, er igen en påstand uden meget hold i.
Hvis man ser på jobopslag til kommunikationsstillinger er det da ofte også journalistiske kompetencer, der efterspørges – særligt til stillinger med ekstern kommunikation, hvor arbejdet ofte ligner arbejdet som journalist på et medie til forveksling.
Måske er løsningen en mentalitetsændring hos de unge studerende (der desværre er blevet alt for unge og derfor lider af det ungdommelige tunnelsyn, som kommer af begrænset livserfaring). Måske skal de studerende være glade for, at de er blevet optaget på en af de forholdsvis få videregående uddannelser, hvor man får en reel praksiserfaring og ikke kun lærer teorier. Måske skal de unge være glade for at være kommet ind på uddannelser, som i den brede befolkning betragtes som både håndgribelige og prestigiøse, hvilket i sig selv kan åbne mange døre. Måske skal de studerende være glade for, at de, hvis ellers de gider være en smule omstillingsparate og kan se sig selv som andet end nyhedsjournalister med presskort i hatten, får en uddannelse, der kan bruges mange steder og ikke mindst er eftertragtet på arbejdsmarkedet.
Det gamle ordsprog ”Journalistik kan føre til meget, hvis bare man forlader det i tide” gælder stadig. Selvfølgelig er det surt at stå uden en praktikplads, men fænomenet med manglende praktikpladser er ikke nyt. Og for ikke mange år siden var der for mange praktikpladser! Os der blev færdig under finanskrisen stod i samme problem, men langt de fleste har klaret sig godt og sidder i dag i spændende, vellønnede stillinger – også selvom de ikke fik praktikplads på Politiken.