search

Nøgleord a go go

 

Børges Whiteboard efter diskussion om struktur på Journalisten.dk

 

Arbejdet med strukturen kører på fuld tryk og i går var vores lille task force bestående af Børge Kristensen , Martin Jørgensen og mig selv igen i gang på whiteboardet.

Den lim, der kommer til at binde webstedet sammen, er nøgleord, og lige nu prøver jeg at lave en meningsfuld kategorisering på baggrund af de mange hundrede artikler i vores arkiv. Det er ikke helt ligetil, for på den ene side skal alt dækkes ind, og på den anden side må der ikke være så mange nøglerd, at det bliver for besværligt at tagge de forskellige indholdselementer.

Lige nu arbejder jeg med syv grupper af nøgleord:

  • Emne – for eksempel "Ytringsfrihed", "Ligestilling", "Fotografi", "Kommunikation".
  • Arbejdsplads – "DR", "Politiken", "Aller".
  • Temaer –  "Aviskrig", "Stress", "Billedmanipulation".
  • Medietype – "Radio", "Avis", "Fagblad".
  • Målgruppe – "Fotograf", "Kommunikationsmedarbejder", "Studerende".
  • Journalistiske genrer og stofområder – "Feature", "Sportsjournalistik", "Billedreportage".
  • Type – "Anmeldelse", "Debatindlæg".

Jeg overvejer at skære i hvert fald "Målgruppe" væk. Det er jo oplagt, at fotografer interesserer sig for fotografi, så det vil (måske) være dobbeltkonfekt at tagge en artikel med begge nøgleord.

Læs mere om nøgleord hos Vertikal .

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen