Delegeretmødet sendte et klart signal til politikerne om, at ytringsfriheden har trange kår. Samtidig markerede de delegerede, at der også er grænser for, hvor tæt journalister skal på begivenhederne.

Journalister bliver i stigende grad udsat for bureaukratisk inerti, når de ønsker at se myndighederne i kortene. På den baggrund har hovedbestyrelsen formuleret en udtalelse, der opfordrer regering og Folketing til at styrke ytringsfriheden ved en kommende Grundlovs-ændring.
Udviklingen » … har indskrænket snarere end udvidet danske borgeres og pressens adgang til informationer …,« lyder det i udtalelsen, der efterlyser øget åbenhed, og ikke mindst krav om, at » … ytrings- og informationsfriheden skal vægtes højere end administrative vanskeligheder …«.
Formandskandidat Mogens Blicher Bjerregård mente, at DJ endvidere bør markere, at forbundet vil kæmpe for øget aktindsigt i EU. Det tilsluttede HB sig, hvorpå udtalelsen blev vedtaget af salen – hvor flere bidrog til kritikken af ytringsfrihedens vilkår.

Nej til båndoptager
Anders Wiig, Berlingske Tidende, vendte skytset mod den revision af retsplejeloven, som ventes i løbet af sommeren 1999.
»Det er en klar svinestreg, at man fratager os muligheden for at bruge referatbåndoptager,« lød det fra Anders Wiig, med henvisning til at dommerne har modsat sig båndoptagere i retten, fordi dommerne ikke selv har samme udstyr.
Anders Wiig opfordrede på den baggrund hovedbestyrelsen og den kommende formand til at mobilisere »skjulte reserver« i kampen for ytringsfriheden.
I den skriftlige beretning understreger HB, at lovforslaget om en ny retsplejelov – som DJ har været til at udarbejde grundlaget for – indeholder »betydelige forbedringer«. Men HB erkender også, at arbejdet ikke er slut:
»… DJ skal fortsat presse på for at overbevise lovgivere og dommere om det rimelige i en fortsat modernisering af arbejdsvilkårene. DJ er også forpligtet til at videreføre overvejelserne om, hvornår og hvordan der kan gives yderligere adgang til optagelse af billeder og lyd i retssalen,« fastslås det i beretningen.

Revideret formål
I forlængelse af debatten om ytringsfriheden fik hovedbestyrelsen vedtaget en ændring af DJs formålsparagraf. Det lidt forældede, at DJ skal »værne om standens interesser« bliver afløst af ordene om, at DJ skal »arbejde aktivt for fagets interesser og presse- og ytringsfriheden.«
Medarbejderforeningerne på Ekstra Bladet og Politiken ønskede en mere markant ændring af formålsparagraffen, så DJ skulle arbejde for »en stadig udvidelse af presse- og ytringsfriheden.«
Rene Simmel, Ekstra Bladet:
»Det er ikke nok at ville forsvare den presse- og ytringsfrihed vi har. Der skal stå »en stadig udvidelse« – så begynder det at blive sjovt.«
Det udvidede forslag havde sine kritikkere. Blandt andre Morten Jakobsen, Danmarks Radio, fandt det for vidtgående:
»Det kan også gå for vidt, der må være en grænse. Den dag vi sender live fra afhøringen af et incestramt barn, skal DJ vel ikke kæmpe for yderligere udvidelser af ytringsfriheden,« spurgte han retorisk.
For at moderere forslaget blev ordet stadig slettet og ændringsforslaget vedtaget.