Nødråb mod Christiansborg

På Gammel Strand, få hundrede meter fra rigets parlamentariske centrum, forsøgte DJ og freelancerne tirsdag aften at formulere en strategi, der kan råbe politikerne op og skabe bedre vilkår for en helt særlig gruppe DJ-medlemmer, der ikke lever under trygge aftaler.

På Gammel Strand, få hundrede meter fra rigets parlamentariske centrum, forsøgte DJ og freelancerne tirsdag aften at formulere en strategi, der kan råbe politikerne op og skabe bedre vilkår for en helt særlig gruppe DJ-medlemmer, der ikke lever under trygge aftaler.

DJ-politikere og konsulenter var mødt omtrent lige så talstærkt op som freelancerne – cirka 12 af hver slags – da Dansk Journalistforbund tirsdag aften havde indkaldt til debataften om freelancernes vilkår.

Situationen er alvorlig. Og DJ ønsker at signalere, at den bliver taget alvorligt.

Fra de store vinduer i nummer 50, med direkte udsigt til Christiansborg, blev netop landspolitikerne et af aftenens omdrejningspunkter.

For politikerne forstår bare ikke, at freelancere både kan være lønmodtagere og have status af selvstændige med eget firma – eller hæve A-indkomst i en periode og B-indkomst i en anden.

Det efterlader freelancerne som administrativt fredløse i et stift dagpengeland, der ikke er for iværksættere. Og det gør både dagpengeregler og muligheder for barsel til en stor udfordring.

3000 uden fastansættelse

Næstformand Lars Werge åbnede ballet med at sige, at han jo havde sagt præcis det samme 24 timer før i Århus, hvor et lignende arrangement blev afviklet. Dog:

»Jeg har ændret datoen – vi er jo en organisation, der udvikler os.«

Det blev der gnægget lidt over. For hele omdrejningspunktet for DJs forsøg på at udvikle en tidssvarende freelancestrategi er, om DJ kan bevæge sig fra at have stort fokus på overenskomster og fastansatte, til at give de 3000 uden fastansættelse oplevelsen af et lige så godt tilbud.

»Journalisten.dk har jo fortalt os noget, vi sådan set godt vidste i forvejen. Dagbladene aflønner ikke ordenligt. Det handler om timelønninger helt nede på 60-70 kroner," sagde Lars Werge, der forklarede, at denne ikke-nyhed havde udløst både berettiget og uberettiget kritik af DJ.

Truslen om udmelding

Nu vil DJ frem mod delegeretmødet i april formulere en ny freelancestrategi, der skal supplere og udvikle nutidens startkurser, karriererådgivning, efteruddannelse og kontraktrådgivning.

Og en af aftenens mest markante meldinger viste, at nogle freelancere kan tabe tålmodigheden med deres fagforening.

»Jeg synes, jeg er medlem af en bovlam forening. Jeg har lyst til at lægge mit kort. Det håber jeg ikke, jeg bliver nødt til.«
Det handler ikke mindst om, at DJ ikke skal revne i en strid mellem forskellige interesser.

"Vi skal udbygge forståelsen mellem de faste og de frie. Aftaler for de fastansatte skal tage højde for de frie. Vi er ikke hinandens modstandere," lød det fra Lars Werge.

Fagforening uden aftaler

Udfordringen bliver ikke mindre af, at Christiansborgpolitikerne har svært ved at forstå freelancernes særlige position. Ligesom det står fast, at man ikke både kan være selvstændig med momsnummer og opnå samme beskyttelse som en fastansat.

»Vi skal væk fra tanken om at alle kan aftaledækkes,« sagde Lars Werge.

»Svaret forsøger vi at give med freelancestrategien. Den lægger op til at styrke sammenholdet, så vi kan imødegå dem, der underbyder markedet.«

En permanent tilstand

FreelanceGruppens formand Iben Danielsen markerede, at det er vigtigt at DJ forstår at freelancelivet er et respektabelt arbejde – ikke en midlertidig tilstand, der nok går over.

»Vi har skabt vores eget arbejdsliv i masser af år,« understregede hun.

Stoltheden over at stå på egne ben er en del af freelancernes faglige identitet. Men den går hånd i hånd med usikkerheden. Og identiteten udfordres af, at kollegerne i DJ ofte har sikrere vilkår, hvor de ikke på samme måde er akut afhængige af dagens omsætning.

Mange freelancere forsøger tilmed at ernære sig via aftaler med præcis de samme arbejdspladser, hvor de faste i dag kæmper om selv at bevare navnet på dueslaget.

Usikkert marked

Denne kombination af stolthed og usikkerhed gik igen i indlæggene fra salen.

»Jeg har været freelancer i 8 år. I 2008 forsvandt mange af mine kunder. Nu opdyrker jeg en ny type kunder – virksomheder i stedet for medieverdenen,« lød det – med fortsættelsen:

»Det har været sjovt. Men jeg har skullet ændre på min opfattelse af min egen virksomhed. Når du leverer til virksomheder er du i højere grad virksomhedskonsulent end journalist. Hvordan lægger jeg en strategi for hvordan den her virksomhed skal markedsføre sig?«

»Der ville jeg gerne kunne trække endnu mere på forbundet.«

Politisk modstand

På grund af Metro-byggeriet er kanalen mellem Gammel Stand og Christiansborg nærmest udstyret med en vindebro. Og flere gange i løbet af aftenen, blev broen verbalt forceret og Christiansborg forsøgt løbet ned med argumenter.

Et af de store problemer for mange freelancere er at sikre en homogen indtjeningsform, der ikke udhuler muligheden for at opnå dagpenge.

»Det er godt, at det går godt i min forretning, men hvis det går galt, skal det gå helt galt og jeg skal lukke min virksomhed ned for at få dagpenge. I skal arbejde politisk for nogle løsninger,« lød et af aftenens klareste nødråb.

Formand Mogens Blicher-Bjerregård svarede at DJ forsøger at ændre situationen.

»Der et utroligt vanskeligt politisk påvirkningsarbejde. Det er fuldstændigt uholdbart at I er i de situationer med dagpenge. Det er umuligt for rigtigt mange.«

Urimelige kontrakter

Det handler ikke kun om vanskelige dagpengeregler. En freelancer, der laver tv, forklarede, at producenterne gambler med kontrakterne.

»Jeg er selv så heldig at sidde på kontrakt på halvanden måned. Men jeg har to kolleger, der sidder på en uge, så kan de blive stoppet til jul, og startet igen til januar.«

»Alle produktionsselskaberne kører jo på samme måde. Kunne vi få kontrakter med rettigheder, hvor man fx arbejder de 37 timer, der står i kontrakten.«

Lav kommunikation

Og så skal freelancerne holde op med at acceptere honorarer, der ikke kan drive forretningen rundt.

»Der er jo ikke ordentlige penge i journalistik. Og der kommer alle mulige lalleglade idioter, der kan skrive. Sådan har det været i mange år, og nu er det blevet værre.«

Flere gav udtryk for, at kan du ikke lave det du elsker, må du i stedet elske det du laver.

»Jeg er holdt op med at arbejde for Politiken, jeg kunne få 1.500 kroner for tre dages arbejde. Jeg tjener mine penge på kommunikation og så laver jeg journalistik, fordi jeg elsker det.«

»Det er kommunikation jeg laver, men journalistik jeg elsker. Det handler om at tjene penge. Men det er også inden for kommunikation, jeg kan få lov at levere i en ordentlig kvalitet.«

Sammenhold du

Midt i kritik og desperation var også enkelte lyspunkter. Det er den faglige stolthed og sammenholdet, der skal bære freelancerne og DJ gennem krisen.

"Det handler om at gøre den enkelte stærk og øge sammenholdet i gruppen," lød det.

Fra flere hjørner i salen lød det, at kunderne skal opdrages til at betale det kvalitetsarbejde fra en DJer koster.

"Det handler om at gøre folk sikre i troen, når du kræver din betaling."

"Vi skal have dem til at efterspørge kvalitet!"

En konklusion på mødet kunne lyde, at DJ skal hjælpe freelancerne med at insistere på at holde prisen på en kvalitetsvare, som andre ikke kan matche:

»Pres medierne, så de dygtige ikke vil levere til dem!« sagde en freelancer.

2 Kommentarer

Jens Stenfeldt
12. DECEMBER 2012
Re: Nødråb mod Christiansborg

Hej Max,

Det ændrer ikke på, at dagpengesystemet er en meget stor problemstilling, der skal løses, hvis politikerne ønsker varig forandring - til det bedre. Efter en "dagpengereform med fokus på lønerhvervelse uanset tilknytningform til arbejdsmarkedet" - kan dernæst politikerne sætte turbo på den store jungle af tilskudsordninger, som administreres af teknokrater, der sidder sammen med andre teknokrater - uden deltagelse af ja, gæt engang: repræsentanter for iværksættere og gode erhvervsfolk med benene solidt plantet i  virksomhedsøkonomi - og ikke som i dag offentlig pengeallokering til fremme af egne kortsigtede og personlige formål. Eksemplerne er talrige: regionale væksthuse, kommunale erhvervskontorer, store statslige organisationer, der på papiret skal støtte vækstiværksættere, men udretter så lidt. 

Jeg tror dog det første tog skal gå i retning af at få DJ til markedsføre og håndhæve den kendsgerning, at DJ-kvalitetsarbejde er lig med en pris, der matcher kombinationen af marked og faglig selvidentitet. Om den så hedder vejledende vilkår - eller noget tredje er ikke så vigtigt - men vigtigt er det, at der bliver skabt en fælles forståelse med afsæt i en præcis prissætning af, at freelancere og fastansatte er på samme hold - det skulle jo også gerne være sådan, at man kan arbejde i begge lejre gennem en karriere. Og det er måske her det store udskilningsløb er i gang - og det er for mig det store problem DJ skal forholde sig til. Som faglig forening, men vi medlemmer hver især. Vil vi det? Jeg mener ikke, at vi har noget valg, som kommunikationsgruppe betragtet!

 

 

Max Kim Tobiasen
12. DECEMBER 2012
Re: Nødråb mod Christiansborg

Problemet med at være selvstændig og være udenfor mange af de sociale ydelsessystemer, herunder dagpengesystemet, er et velkendt problem for teknologi opstarts virksomheder. Her lever man også en omskiftelig tilværelse, fordi de offentlige systemer primært er lavet til almindelige lønslaver. Der er mange founders der går for lud og koldt vand mens de prøver at stable en af de iværksætter virksomheder på benene som politikerne er enige om er vigtige for Danmarks fremtid.  

Til trods for de fine ord om hvor vigtige opstartsvirksomheder er for Danmark er der mange der har præcis det samme problem som freelance journalister, og har utroligt svært ved at få det til at løbe rundt. 

 Måske det ville være en ide at sætte fokus på den store forskel mellem ord og handling i forbindelse med opstartsvirksomheder? Dermed ville man automatisk fremme agendaen for freelance journalister.