Skaaning: "Politikere går efter kritiske journalister"

Redaktør Olav Skaaning Andersen afviser politikeres kritik af BT. "Groft og forkert at udstille journalist". Trane Nørby fastholder: "Jeg ønsker en principiel debat om mediekritik" (Opdateret 15.45 med interview med Ellen Trane Nørby.)
08.01.2013 · 11:04

Redaktør Olav Skaaning Andersen afviser politikeres kritik af BT. "Groft og forkert at udstille journalist". Trane Nørby fastholder: "Jeg ønsker en principiel debat om mediekritik" (Opdateret 15.45 med interview med Ellen Trane Nørby.)

BT's redaktør, Olav Skaaning Andersen, afviser i en mail til journalisten.dk fuldstændigt den kritik, der i dag er blevet rejst af Ellen Trane Nørby (V) i en kronik i Politiken:

"Det er helt tydeligt, at flere politikere har besluttet at gå efter de medier og journalister, der skriver kritiske nyheder. Det er bekymrende, at politiske magtmennesker i den grad går efter enkeltpersoner, der blot udfører det job, de er sat til," skriver Olav Skaaning Andersen.

"Kritikken er forfejlet og kan kun tolkes som et udtryk for, at Ellen Trane Nørby ikke kan håndtere kritisk journalistik. Vi har afsløret, at hun stillede 696 spørgsmål til kulturministeren, der blandt andet involverede et museum, hvor hendes mor sidder i bestyrelsen. Senest har vi dokumenteret, hvordan Tranes medarbejdere har pyntet på hendes Wikipedia-profil med anprisende gloser. Vi har også i 2011 fået kritik fra Pressenævnet i en historie om Ellen Trane Nørby, og det beklager vi."

"Der begås fejl hver dag hos medier, journalister og politikere, og vi forsøger selvfølgelig at minimere vores. Lad mig understrege, at BT indtil nu i 2012 kun har fået kritik af Pressenævnet én gang, og det er færre end de fleste andre landsdækkende medier. Derfor er det både og groft og forkert at udstille BT og vores journalist i denne sag."

Ellen Trane Nørby fastholder kritikken af BT.

Skaaning kalder din kronik for ekstremt grov?

»Det sagde han også om Zenia Stampes indlæg og det sagde han også i sin tid om Søren Pind og de andres indlæg. Så det er jo den reaktion, der kommer. Jeg synes, at hvad enten Olav Skaaning ønsker det eller ej, så er det relevant at tage den principielle debat omkring det. Jeg håber sådan set også, at det er en debat, som han ønsker at gå ind i.«

Medieforsker Mark Ørsten fra RUC siger, at politikere får intet ud af, at foretage den form for personangreb, som du har gjort her. Det er en udvikling der sker, at politikere går direkte frem med deres kritik i stedet for, som tidligere, blot at ringe direkte til chefredaktøren. Hvad er din holdning til det?

»Mark Ørstens analyse er nok rigtig. Er det noget, man får noget ud af? Jeg havde da mange overvejelser om, hvorvidt jeg overhovedet skulle skrive kronikken. Men jeg gjorde det, fordi jeg mener, at den principielle diskussion er væsentlig. Og som jeg skriver i kronikken, så har jeg ingen illusioner. Jeg ved, at jeg vil blive latterliggjort, og at der vil blive lagt afstand. "Det er bare fordi hun ikke kan tåle mosten". Det er fint nok, sådan er nogles reaktion. Men jeg mener bare, at diskussionen er principiel og væsentlig. Det er ikke altid sådan, at der er noget at vinde ved at fremføre sine synspunkter.«

Kritikken af din kronik er dels, at det, der står i den Wikipedia-artikel er korrekt, dels at det er et personangreb på journalisten - du gør nøjagtigt det samme, som du anklager ham for - dels, at det er hyklerisk, at du ikke tilsvarende reagerede, da fx Helle Thorning blev angrebet på den måde?

»Hvis folk ellers har fulgt den debat, der handler om medieetik, pressenævn og andet så har jeg fulgt den siden jeg blev medieordfører i 2005-2006. Jeg har deltaget i alle de konferencer der har været om medieansvar, jeg har været med til alle de debatter og beretninger der har været om, hvordan vi styrker det her. Så jeg synes ikke man kan sige, at jeg ikke har deltaget i debatten. Og for mig handler det om det principielle. Der er mange der siger, at vi har værre medier i England, men er det et forbillede vi skal stille op, "nå men så langt er vi da kommet ud i Danmark endnu". Men er det overhovedet der vi skal hen? Noget af det, der har gjort demokratiet stærkt, det er, at vi har haft den demokratiske samtale, der er fokuseret på debatten. Det er helt berettiget, at politikere skal kunne tåle de tæsk de får. Og vi skal agere mere forbilledligt end andre. Men der er sket en ændring i forhold til, at det mere handler om hvordan politikerne er som personer, end det handler om, hvad de gør politisk. Og så spørgsmålet om det er dobbeltmoralsk? Jamen, jeg har også taget mine tæsk. Og med berettigelse! For det skal man! Men der er bare forskel på det, og det at man gør generelle sager til personsager, som får et helt andet fokus end substans, og egentlig handler om at gå efter nogle personer og deres troværdighed.«

»Det er væsentligt for vores samfund og vores demokrati, at vi har en debat og en refleksion over den udvikling vi ser i medierne og også den måde, som nettet fungerer på, den hastighed tingene spredes på. Hvad betyder det? Hvad er det for et filter, hvad er væsentligt, hvad er ikke væsentligt?«

»Diskussionen handler ikke kun BT. Det er også generelt. Tingene bliver viderebragt alt for hurtigt. Er det faktuelle oplysninger, som rammer flere borgere, så er det fint. Men det kan have en meget stor effekt, når det ikke er korrekte oplysninger. Jeg kan huske advokat Knud Foldschack, der udtalte sig som advokat for det mejeri, der blev hængt ud for at have lort i fløden. Den sag vandt de i Pressenævnet. Men som han sagde: "Den kendelse kan de hænge op som et trofæ hjemme over sengen". Det ændrer ikke på, at mejeriet havde tabt op mod en million kroner, fordi nyheden var blevet spredt så hurtigt.«

»Det er den debat, der er relevant i forhold til hastighed og mediekritik og i forhold til oplysninger der kommer fra mindre troværdige kilder end andre. Hvor kildekritisk er man, afhængig af, hvem der er afsender? Den diskussion er nødvendig, fordi tingene går ekstremt hurtigt i fagre nye, digitale verden.«

»Wikipedia-debatten er dybt interessant og relevant. Der var lavet 344 opdateringer fra Folketinget på politikeres Wikipedia-profiler. Det er da en relevant debat! Jeg havde indtryk af, at det var det han ville. Men i stedet bliver det til en personsag. På den måde bliver substansen skubbet i baggrunden for personsager. Det ligner det, jeg hører, når jeg er til debatmøder rundt om i landet. Folk siger: "Hvorfor hører vi aldrig noget om de væsentlige emner og debatter? Hvorfor bliver det hele så fokuseret på personer?" Jeg tror også, at vi som politikere et ansvar for det. Selvfølgelig har vi det. Men det, der foregår lige nu er ikke sundt for den demokratiske debat.«

»Det er en pointe. Det afholder rigtigt mange fra at gå ind og tage ansvar. De vil simpelthen ikke udsætte deres familier og deres omdømme for den behandling. Omkostningerne er for store,« siger Ellen Trane Nørby til journalisten.dk.

Opdateret 15:45 med interview med Ellen Trane Nørby.

Kommentar

Seneste jobopslag

JA, DU SKAL ARBEJDE HÅRDT HER!

TV 2
Ansøgningsfrist: 10.03

Digital avisredaktion søger to barselsvikarer

Kristeligt Dagblad
Ansøgningsfrist: 18.03

Pressemedarbejder

Dansk Flygtningehjælp
Ansøgningsfrist: 25.02

Pressechef til pædagogernes fagforening

BUPL - BØRNE- OG UNGDOMSPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND
Ansøgningsfrist: 08.03

Er du DR’s nye digitale madjournalist?

DR
Ansøgningsfrist: 24.02

Kommunikationschef

Økologisk Landsforening
Ansøgningsfrist: 06.03

Kommunikationschef

VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd
Ansøgningsfrist: 04.03

Adjunkt til Kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX)
Ansøgningsfrist: 01.03

Pressechef med blik for et af Danmarks vigtigste erhverv

Landbrugsstyrelsen
Ansøgningsfrist: 03.03

Kommunikationsmedarbejder

Diabetesforeningen
Ansøgningsfrist: 22.02

Redaktør til Roskilde Festivals mediehus

Roskilde Festival
Ansøgningsfrist: 03.03

Kommunikationsmedarbejder til Bibliotekerne

Hillerød Kommune
Ansøgningsfrist: 20.02

Webredaktør (Barselsvikar) til Kommunikation på Københavns Universitet

Københavns Universitet
Ansøgningsfrist: 04.03

Kommunikationsmedarbejder

Region Hovedstaden
Ansøgningsfrist: 20.02

Skrivende redaktør til nyt magasin

Efterskoleforeningen
Ansøgningsfrist: 24.02

Marketing- og kommunikationsmedarbejder

Naturhistorisk Museum Aarhus
Ansøgningsfrist: 22.02