Uenighed om kildebeskyttelse i Thornings skattesag

Pressejurist Oluf Jørgensen mener Ekstra Bladets afsløring af rådgiver Peter Arnfeldt som villig kilde til Helle Thorning-Schmidts skattesag er en sejr for journalistikken. Næstformand i Dansk Journalistforbund Lars Werge er uenig.
05.12.2011 · 00:16

Pressejurist Oluf Jørgensen mener Ekstra Bladets afsløring af rådgiver Peter Arnfeldt som villig kilde til Helle Thorning-Schmidts skattesag er en sejr for journalistikken. Næstformand i Dansk Journalistforbund Lars Werge er uenig.

Mediejurist Oluf Jørgensen understregede søndag over for både TV2 News og Ritzau, at han finder det helt i orden, at Ekstra Bladet i sin søndagsudgave har afsløret, at tidligere skatteminister Troels Lund Poulsens (V) daværende særlige rådgiver Peter Arnfeldt for 14 måneder siden tilbød at lække dele af Helle Thorning-Schmidts skattesag til avisen.

Oluf Jørgensen mener, at bruddet med kildebeskyttelsen - journalistikkens grundregel nummer 1 - er en sejr for journalistikken, fordi sagen har udviklet sig.

»Det er ikke længere en skattesag. I dag er spørgsmålet, om der er manipuleret med oplysninger for at påvirke et demokratisk valg og fastholde magten,« siger Oluf Jørgensen i et interview med TV2 News.

Næstformand i Dansk Journalistforbund Lars Werge, der selv har arbejdet på Ekstra Bladet, mener  avisens afsløring er en fejl, fordi den kan skade forholdet mellem journalister og deres kilder.

»Man kan sagtens forestille sig, at folk bliver påvirket af den her sag. At folk bliver i tvivl, om de nu også får den lovede anonymitet,« udtaler Lars Werge til DR.dk.

Når Oluf Jørgensen taler om mulig manipulation som grund til at bryde kildebeskyttelsen, skyldes det, at de oplysninger, Ekstra Bladet angiveligt fik tilbudt for 14 måneder siden, ifølge avisen er præcis de samme, som lå til grund for B.T.s dækning af Helle Thorning-Schmidts skattesag under valgkampen i september 2011.

Det drejer sig om oplysninger fra en 9 sider lang afgørelse fra SKAT. Helle Thorning-Schmidt offentliggjorde selv kun de få linjer fra den private afgørelse i september 2010, hvor SKAT frikender hende og manden i den skattesag, som B.T. har dækket massivt siden juni 2010.

Men i september 2011, i slutspurten op mod folketingsvalget, offentliggjorde B.T. en større del af indholdet af SKATs afgørelse, hvor det blandt andet kom frem, at Helle Thorning-Schmidt angiveligt i en årrække havde haft et for højt skattefradrag.

Politiet undersøger, efter anmeldelse fra SKAT, hvem der stod bag den læk.

Da B.T.s kilde ikke på lovlig vis kan viderebringe Helle Thorning-Schmidts private skatteforhold, mener Oluf Jørgensen, at kildebeskyttelsen må vige for offentlighedens interesse.

»Hensynet til offentligheden taler stærkere end hensynet til kildebeskyttelsen i den her sag. Pressens opgave er at afdække magtmisbrug, ikke at beskytte det,« uddyber Oluf Jørgensen over for Ritzau.

Lars Werge anerkender, at der kan være ekstraordinære situationer, hvor journalister og redaktører kan overveje at bryde kildebeskyttelsen. Men han mener ikke sagen er principiel nok, når den handler om en spindoktor, der ønsker at påvirke dækningen af en politisk personsag.

»Selve kildebeskyttelsen, synes vi ikke, man skal gå på akkord med, heller ikke hvis det er en spindoktor. Der er jo også andre, der anonymt fortæller om forhold, de gerne vil have fremmet, både i politik, erhvervsliv, kultur og sport. Skal de så ikke have den samme kildebeskyttelse?« siger Lars Werge til DR.dk.

Ekstra Bladets ansvarshavende chefredaktør Poul Madsen varslede bruddet på kildebeskyttelsen i Deadline på DR2 lørdag aften.

Søndag kom det frem i avisen, at det var journalist på Ekstra Bladet Jan Kjærgaard, der havde kontakten til Peter Arnfeldt. De to havde ifølge TV2 News cirka 15 samtaler hen over flere måneder. Ifølge Jan Kjærgaard ønskede Peter Arnfeldt at give oplysningerne til Ekstra Bladet, fordi han var frustreret over, at oppositionens leder gik fri i sagen.

Jan Kjærgaard forklarer, at han gik i forhandlinger med Peter Arnfeldt i september 2010 om at få udleveret hele det 9 sider lange papir med Helle Thorning-Schmidts private skatteforhold, men dem turde Peter Arnfeldt ifølge avisen ikke udlevere. På den baggrund besluttede Ekstra Bladet ikke at bruge oplysningerne, lyder avisens forklaring.

Oluf Jørgensen understreger, at sagen viser, at medier i udgangspunktet nøje skal overveje, om de i for høj grad beskytter kilder, der har et politisk ærinde.

»Det er vigtigt at overveje, om man overhovedet skal lave kildebeskyttelse. Når det er whistleblowers, ja, men spindoktorer, der repræsenterer den øverste magt, der skal man være forsigtig,« siger han til TV2 News.

Og her er næstformand i Dansk Journalistforbund Lars Werge mere enig. Han understeger over for DR.dk, at journalister skal have en forudgående kritisk tilgang til kilderne inden historierne rammer medierne.

»Alle har krav på kildebeskyttelse, selvfølgelig med en forudgående kritisk tilgang til kilderne,« siger Lars Werge til DR.dk.

Peter Arnfeldt har ikke udtalt sig i sagen. Journalisten.dk har via email opfordret ham til at kommentere, men uden succes.

Kommentar

05/12/2011 - 00:41

Mikael Nielsen

Selvfølgelig skal Lars Werge sige som han siger. Han er jo næstformand i et forbund, hvor havdelen af medlemmerne ernærer sig ved at arbejde som kommunikationsrådgivere etc. - Det burde stå klart for enhvert, at journalister ikke bør være i samme forbund som deres modparter... 

05/12/2011 - 02:05

Michael Strangholt

Kildebeskyttelsen bliver misbrugt i sager som denne og f.eks. lækage-sagen fra forsvarsministeriet. Når vi som journalister beskytter kilder i færd med at begå en forbrydelse, som har en højere strafferamme end den sag, som man vil skrive om på baggrund af kildens oplysninger, mister kildebeskyttelsen sin berettigelse og journalisten/mediet sin legitimitet.
Ingen af delene kan faget - for ikke at tale om læserne - være tjent med.
Werges argumentet om beskytte alle, der "vil have en sag fremmet", er intellektuelt svagt og journalistisk naivt: Har en kilde begået et eller flere strafbare forhold for at tilvejebringe og/eller ved at viderebringe dokumentation i en sag, som vedkommende ønsker fremmet, kan alle forhold i princippet skjules gennem kildebeskyttelsen. Når alt kan det, behøver vi aldrig mere at nævne vores kilder. Og det må anses for naivt, hvis ikke journalisten i det mindste fremlægger sine overvejelser om kildens motiver.
Derfor vil jeg gerne bede Lars Werge og andre med et absolutistisk forhold til kildebeskyttelsen om at tage følgende lille øvelse: Vil du give kildebeskyttelse til en bankrøver, hvis han lovede at fortælle dig, hvem der var chauffør ved kuppet? Og vil du tro ham? Det burde ikke så svært.

mvh

Michael

05/12/2011 - 10:04

jan august hillers

Werges primære journalistiske erfaring er som sportsjournalist med cykelsport som speciale. Det virker ikke helt som om han indser den store forskel på en massør, der giver ham et tip under Tour de France og en spindoktor, der desperat og ulovligt forsøger at redde sin politiske arbejdsplads.

Personligt synes jeg, at EB burde have delt lidt ud af sin viden FØR valget, men det er måske for meget at forlange af en (små)borgerlig avis.

05/12/2011 - 12:00

Jan Michaelsen

At give en kilde kildebeskyttelse er et frit valg, som den enkelte journalist foretager. Ingen tvang den pågældende journalist til at give spindoktoren kildebeskyttelse. Men når man gør det, og altså lover sin kilde fuldstændig diskretion og beskyttelse, så fanger bordet, og så er man forpligtiget til at holde sit løfte.

05/12/2011 - 12:21

Karin Mette Petersen

Det er uheldigt, at DJ retter kritikken mod Ekstra Bladet!

Jeg finder det meget uheldigt, at mit forbunds næstformand Lars Werge kritiserer, at Ekstra Bladet afslører kilden, Troels Lund Poulsens spindoktor, som ville plante oplysninger med det formål at miskreditere oppositionslederen.

Spindoktorerne og deres plantede historier er en trussel mod demokratiet, og en betonagtig fastholden af "kildebeskyttelsen" i enhver situation gør pressen og journalisterne til allierede med magthaverne og ikke med den befolkning, vi rettelig bør tjene.

DJ burde tænke sig bedre om og vende alle aspekter ved denne sag, før forbundet melder bombastisk ud med en holdning, som kan tolkes som et forsvar for ganske få (?) DJ-medlemmers ret til at føre befolkningen bag lyset - i ly af kildebeskyttelse.

Hvad ved Werge om, hvad EB havde "lovet" denne spindoktor af beskyttelse? Måske er fejlen, at EB lovede denne kilde for meget, sammenholdt med, hvilken lovovertrædelse han tilsyneladende var i færd med at begå? En lovovertrædelse med vidtrækkende politiske konsekvenser....

Jeg vil gerne citere Informations-læser Jens Høybye for en kommentar på avisens web-debat. Den rammer hovedet på sømmet:

"Journalisforbundet plæderer åbenbart for, at der kan bringes en hvilken som helst historie under henvisning til, at sandhedsværdien efterfølgende er ligegyldig af hensyn til princippet om kildebskyttelse.

En beskyttet kilde (spindoktor) og især B.T er den reelle årsag til, at den nuværende regering ikke har kunnet holde sine løfter omkring efterløn, pensionsalder og dagpengeperiode, idet et ellers klart rødt flertal blev ændret på grund af B.T.’s appel til danskernes indre svinehund."

Venlig hilsen

Karin Mette Petersen,  journalist (DJ), tidligere Hovedbestyrelsen.

 

05/12/2011 - 12:46

Palle Jensen

Når magten spiller med musklerne

Jeg synes kernen i denne her sag må være spørgsmålet om, hvor magten er placeret.

Når magten spiller ud med ulovlige oplysninger imod en politisk opposition, så skal alle journalister være på vagt.

Hvis resultatet af denne her sag bliver, at magt-indehavere ikke længere forsøger at undergrave modstandernes troværdighed ved at anvende oplysninger, som de kun har adgang til via de myndigheder, som de har magt over, så har alle journalister - og samfundet som helhed - vundet en sejr.

05/12/2011 - 13:05

Lars Werge

Kære Karin Mette,
Jeg henholder mig til oplysningerne om, at EB havde lovet kildebeskyttelse, hvorefter de brød den. Det er dét, der ligger til grund for holdningen om, at man skal kombinere kildebeskyttelse med en høj grad af kildekritik og sund fornuft.
MVH Lars

05/12/2011 - 13:39

Karin Mette Petersen

Kære Lars,

Nu er det jo svært at være "fluen på væggen" inde i Jan Kjærgaards eller Poul Madsens hoveder - heldigvis! - så hvad der er lovet og ikke lovet, er jo vanskeligt at kontrollere. Men det, der står tilbage, må Ekstra Bladet også selv kunne se i dag:  At tilbuddet om at få historien var en meget bedre historie end selve skattehistoriens indhold!

Så sagen bør vække agtpågivenhed hos alle udøvende i faget, næste gang man tilbydes en eksklusiv og fuldt fortrolig adgang til hemmelige oplysninger. Hvad er bagtanken? Hvem profiterer? Hvem (mis)bruger medierne? Og er tilbuddet en bedre historie end oplysningernes indhold?

Venlig hilsen

Karin Mette. 

05/12/2011 - 13:52

Villy Dall

Ja, jeg er ikke enig med Lars Werge. Kildebeskyttelse er ikke bare kildebeskyttelse. Og fundamentalisme er altid både noget sludder og oprørerende på sagens vegne.

- Det er betænkeligt, at EB lover kildebeskyttelse - og så bryder den. Men det kan der være gode grunde til, f.eks. hvis man sidder inde med oplysninger af væsentlig samfundsrelevant betydning. Det gør man efter min opfattelse her: Den største skandale - måske siden 1849 - om politisk korruption i dette lille land.

- Hvorfor så nu og ikke i dagene op til 15. september, hvor BT kørte historien for anden gang. Ja, det må Poul Madsen svare på. Men der kan være gode grunde til det, f.eks. at man ikke var sikker på sine oplysninger.

- En væsentlig diskussion, også DJ må bidrage til nu, er: Hvem kan vi love kildebeskyttelse - og hvordan? Efter min ringe mening i princippet alle, men vi må også sige til dem, at det kan være, de giver os oplysninger, som gør, at vi er nødt til at bryde den. Som eksemplet Kurt Lassen og Kenneth Plummer. Det blev ikke sagt, hverken før eller siden, og det er problemet. Ellers finder jeg det også rimelig relevant, at oplysningerne kom frem.

- En spindoktor er kun en whistleblower, hvis hun fortæller noget om sin egen minister. I alle andre tilfælde er hun - netop en spindoktor.

- I øvrigt mener jeg, at DJ skal støtte alle vore medlemmer, når de havner i sager. Også denne. Som i lækagesagen. Men det betyder ikke, at vi går ind for alt, hvad vore medlemmer foretager sig.

Mvh - Villy Dall, medlem af HB

07/12/2011 - 14:28

Aslak Stage

Kildebeskyttelsen er hellig. Punktum. Gradbøjning kan ikke forekomme uanset hvad det drejer sig om.

Og ærligt talt. Den her skattesag og spindoktorsag er vigtig ja, men den er for f....... da ikke noget som bare er i nærheden af Watergate, Ruslands valgsvindel eller lignende.

Det er EB som har et forklaringsproblem her. EB kunne have afvist historien og så er den ikke længere. EB gik med i det her i jagten på en historie og sætter sagen højere end et meget vigtigt princip.

Det er medierne som står med et forklaringsproblem når de bruger kilder som de burde være stærkt mistænksomme overfor i jagten på historier. Medierne har et ansvar og det har journalisterne også.

 Det ansvar har I ikke levet op til!

Medierne kan ikke kalde sig den 4 statsmagt og samtidig være bonkammerater med politikere, spindoktorer og så videre. 

Og ærligt talt. Det er skræmmende at høre argumenter som at DJ burde stå bag sine medlemmer når de laver sådan noget som det her :"Det var jo i en højere sags tjeneste".

Hvor går grænsen? Hvem sætter grænsen?

Respekt til Lars Werge for at turde holde fast i et vigtigt princip og ikke lade sig styre af følelser og fagforbundsmentalitet!

Seneste jobopslag

Studerende til kommunikationsenhed i europæisk topklasse

Lægemiddelstyrelsen
Ansøgningsfrist: 29.10

SoMe specialist til Skattestyrelsen

Skattestyrelsen
Ansøgningsfrist: 26.10

Ambitiøs kommunikationschef

Kalundborg Kommune
Ansøgningsfrist: 05.11

Designchef til Zetland

Zetland
Ansøgningsfrist: 10.11

Netavisen Pio søger skarp politisk journalist

Netavisen Pio
Ansøgningsfrist: 29.10

Assisterende perspektivredaktør til Børsen

Børsen
Ansøgningsfrist: 29.10

ROBOT STORYTELLERS

Grouleff Communications
Ansøgningsfrist: 25.10

Chefredaktør til Djøfbladet

DJØF
Ansøgningsfrist: 26.10

Skrivende redaktionsleder til FORSKERforum

Dansk Magisterforening
Ansøgningsfrist: 31.10

To studerende søges til Dansk Journalistforbund – DJ Rettighedsmidler

Dansk Journalistforbund
Ansøgningsfrist: 29.10

Adjunkt til TV- og Medietilrettelæggelse på DMJX

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX)
Ansøgningsfrist: 29.10

Nye undervisere og udviklere til Center for Journalistik på SDU

SDU - Syddansk Universitet
Ansøgningsfrist: 31.10