TV 2 og DR skruer ned for personsager

Ikke flere hurtige meningsmålinger og teltlejre foran politikernes huse, lyder det fra TV 2 og DR.
16.02.2011 · 09:41

Ikke flere hurtige meningsmålinger og teltlejre foran politikernes huse, lyder det fra TV 2 og DR.

Der kommer mindre drama i nyhedsudsendelserne. Både kanalchef på TV2 News Mikkel Hertz og nyhedsdirektør i DR Ulrik Haagerup melder nu ud, at der bliver skruet ned for virkemidlerne i dækningen af blandt andet personsager og meningsmålinger. Det skriver Politiken.

»Vi vil ikke længere i et væk stille om til en reporter, der står foran en politikers tomme hus og ikke har nogen at tale med,« siger Mikkel Hertz til Politiken.

Personsager om Helle Thorning Schmidt, Lene Espersen og Henriette Kjær har i den seneste tid fyldt godt i spalterne og nyhedsudsendelserne. Det samme har debatten om relevansen af disse personsager. TV2 News tager altså nu konsekvensen og skruer ned for personfikseringen.

Debatten er heller ikke passeret ubemærket hen i DR. Nyhedsdirektør Ulrik Haagerup vil have perspektiverne tilbage i den politiske dækning, også når det handler om personsager.

»Selvfølgelig er det relevant, hvis en topminister er doven, men vi er nødt til at diskutere måden, vi dækker det på,« siger nyhedsdirektør i DR Ulrik Haagerup til Politiken.

For nogle uger siden kritiserede Poul Madsen, chefredaktør på Ekstra Bladet, de andre medier for ikke at tage et standpunkt i personsager.

»Det er ingen hemmelighed, at der har været en stor diskussion omkring videreformidlingen af tabloidavisernes personhistorier, og jeg kan mærke, at mange ligesom er blevet lidt bange for deres egen skygge. Det er lidt som et pendul. Først svinger de helt over, og så bliver de bange for at være gået for langt og svinger tilbage igen,« sagde han dengang til Journalisten.dk.

Kommentar

16/02/2011 - 10:12

Thomas Maxe

Det er da også langt bedre at bruge ressourcerne på at stille sig op foran Rigshospitalet og Skejby Sygehus, som om det var reportage fra overenskomstforhandlingerne, for at fortælle, at der her - lige nøjagtigt her - ligger nogle teenagere, som er ved at vågne op fra en drukneulykke, og nu - lige netop nu - er forældrene ved at finde ud af, om børnene overlever, eller om de bliver levende grøntsager.

16/02/2011 - 11:59

Peder Bisgaard

Lad os huske hvem som var primus motor i detroniseringen af Lene Espersen, nemlig ekstern lektor på journalisthøjskolen, Niels K. Kjær, som tilsyneladende driver sit eget spindoktorfirma, men spørgsmålet er hvem han arbejder for? Det er et af de væsentligste spørgsmål at få belyst, ligesom hans kontraktmæssige forhold hos Danmarks Radio. Vi ved at Reimer Bo fik tæt på 1 million kr. bare for eet interview til sit firma, og Niels K. Kjær kalder sig også "selvstændig", så et scenario hvor han i forhandlinger har sikret sig kr. 500.000,- pr. år, mod til gengæld at lave een ugentlig "På Tværs"- udsendelse og ellers forpligte sig til at være til rådighed det meste af døgnet, mener jeg er meget sandsynligt. Det kan forklare hvorfor han tropper op i "Aftenshowet" og medens han boede i Skåde så tit måtte kære ind til studiet i Aarhus for at lade sig interviewe til TV-Avisen. Det er simpelthen en kontrakt-baseret pligt, eller det er min teori ihvertfald. Jeg mener alle den slags kontrakter skal frem i lyset og lægges ud på DR's hjemmeside, så vi på den måde kan kigge DR over skulderen, og se hvad de bruger vore licenspenge til.

16/02/2011 - 16:25

Nels Sørensen

Fuldstændig enig!

Og vil Ulrik Haagerup mon tilslutte sig forsikringen om "… ikke længere i et væk [at] stille om til en reporter, der står foran en politikers tomme hus og ikke har nogen at tale med …" eller "foran Rigshospitalet/ foran Skejby Sygehus/ foran Københavns Byret/ foran Kancellihuset i Fredensborg/ foran … osv, osv, osv?" uden nogen at tale med!

Og kan vi for den sags skyld slippe for – til trods for at adskillige DR Mellemøst-korrespondenter allerede befandt sig i Kairo! – f.eks. pludselig at se studieværten Kim Bilsøe Lassen stå med en natsort baggrund, vildt fægtende som vanligt, pegende bagud og begejstret berette at "der bagved ligger Tahrir pladsen"?! Hvordan i himlens navn er det, DR forvalter licensmidlerne – for ikke at tale om seernes tillid ved kontinuerligt at underestimere vores intelligens!

16/02/2011 - 19:34

Per Meinertsen

I morges da denne artikel dukkede op på Journalisten.dk, lød overskriften: ”TV 2 og DR skruer ned for virkemidlerne”. Det er også sådan teksten lyder i Politikens underoverskrift. 

Jeg blev helt glad da jeg så disse overskrifter. Kan det virkelig passe, at nogen i tv-verdenen nu endelig er kommet til besindelse og indset, at brugen af jingler, smarte præsentationer og selvfede reklamer er blevet for meget? 

Men ak – min glæde varede kort. Det var ikke disse ting man havde i tankerne. Nu er overskriften i mellemtiden så også blevet mere retvisende og ændret til hvad man kan læse øverst på siden.

Nå, men dette tiltrængte tiltag fra tv-stationernes side er da altid en begyndelse. Man kan så håbe på at nogen kommer til den erkendelse, at også præsentationsliret har taget overhånd.

Hvem har fx fundet på, at væsentlige dele af nyhedsudsendelser skal underlægges med musik? Dette er sindssygt distraherende, og dertil ofte også dybt takt- og smagløst i relation til elementer i nyhedsindslagene. 

Jeg har svært ved at fatte at det skulle være voksne og formodentlig kultiverede mennesker, som er ansvarlige for dette vulgære tiltag. Men det er det jo, og disse personer syntes formodentligt at det er fedt og at de er vældig moderne! 

Det er de så også de eneste som syntes. Jeg kender i hvert fald ingen som syntes det er pragtfuldt, men derimod mange som udtrykker stor irritation over fænomenet.

17/02/2011 - 13:53

Thomas Maxe

Hvis du er træt af, at "dele af" nyhedsudsendelser har underlægningsmusik, så prøv at høre en nyhedsudsendelse fra Englands svar på P3, BBC Radio 1's Newsbeat:
http://www.bbc.co.uk/programmes/b006wkry

 

Seneste nyheder

Seneste jobopslag

CRM konsulent i Børnecancerfonden - bliv en styrke for børnene

Børnecancerfonden
Ansøgningsfrist: 08.05

SoMe-redaktør til Vi Unge

Aller Media
Ansøgningsfrist: 25.04

Udviklingsorienteret redaktør til Mandag Morgen

Mandag Morgen
Ansøgningsfrist: 10.05

Nyhedsjournalist til DR Fyn

DR
Ansøgningsfrist: 22.04

DR Østjylland søger reporter

DR
Ansøgningsfrist: 23.04

Studentermedhjælp til kommunikation

Grundejerforeningssekretariatet Ørestad
Ansøgningsfrist: 25.04

KVINFO søger presse- og kommunikationsansvarlig

Kvinfo
Ansøgningsfrist: 23.04

Nyhedsvært til DR Nordjylland

DR
Ansøgningsfrist: 25.04

Chef til B&U

DR
Ansøgningsfrist: 29.04

Chefkonsulent og teamleder for seks kommunikationsrådgivere

Region Syddanmark
Ansøgningsfrist: 05.05

Kommunikatør i Greenpeace

Greenpeace Norden
Ansøgningsfrist: 25.04

Er du en skarp kommunikator med bundlinjefokus?

Mødrehjælpen
Ansøgningsfrist: 23.04

Pressekonsulent til Rigshospitalet

Region Hovedstaden
Ansøgningsfrist: 23.04

Udlandsreporter til Kristeligt Dagblad

Kristeligt Dagblad
Ansøgningsfrist: 23.04

Studentermedhjælp med flair for kommunikation

Ankestyrelsen
Ansøgningsfrist: 22.04

JOURNALIST TIL UGEAVISEN MIDTSYD

Jysk Fynske Medier
Ansøgningsfrist: 06.05

Forlagschef til Informations Forlag

Information A/S
Ansøgningsfrist: 22.04

Redaktionschef Printcentralen

Jysk Fynske Medier
Ansøgningsfrist: 22.04

Vil du svømme med på nyt succesmedie om vand?

Ingeniøren
Ansøgningsfrist: 23.04