Troels Mylenberg ny chefredaktør på Fyns Amts Avis

Politisk redaktør på Fyens Stiftstidende Troels Mylenberg sætter sig fra 15. februar i chefstolen på Fyns Amts Avis. Lokalavisen skal have et strejf af højskole, siger han til Journalisten.dk.
03.11.2010 · 09:12

Politisk redaktør på Fyens Stiftstidende Troels Mylenberg sætter sig fra 15. februar i chefstolen på Fyns Amts Avis. Lokalavisen skal have et strejf af højskole, siger han til Journalisten.dk.

Troels Mylenberg er en velkendt stemme, når der bliver kommenteret og analyseret politik på tv.
Om sit nye job siger han:

»Lokalbefolkningen skal i højere grad have en oplevelse af, at deres avis er en højskole,« siger den tidligere højskoleforstander til Journalisten.dk.
»Det skal være her, vi får et fællesskab og går hen, hvis vi vil have oplysning og debat.«

Troels Mylenberg mener, at debatten om udkantsdanmark også har været en "gave" for lokalaviserne:
»Læserne har en opfattelse af, at der i hvert fald ikke er andre, som varetager deres interesser. Mange læsere opfatter lokalavisen som negativ. Det er utroligt vigtigt, at vi stadig er vagthund, men vi skal også samle lokalområdet og vores fælles interesser - arrangere fysiske begivenheder og oplevelser. Vi skal være på lokalsamfundets side og holde med Sydfyn,« siger han.

At Fyns Amts Avis skal være mere aktivistisk, betyder dog ikke, at der af princip kommer positive nyheder på forsiden og indsamlinger i lokalområdet. Det er noget, som især Randers Amtsavis og JydskeVestkysten har eksperimenteret med. Randers Amtsavis har det som erklæret mål, at de skal have overvægt af positive vinkler, og de nytiltrådte chefredaktører på Jydske Vestkysten ville være mere aktivistiske - lave lokale indsamlinger til både spejderhytte og Haiti og være parter, når en lokal konflikt skal løses.

Troels Mylenberg siger:
»Vi skal ikke påtage os ansvaret for at løse de lokale problemer, men vi skal påpege dem, så andre kan løse dem.«

Han vil fortsat have sin gang på Christiansborgs gange, i det omfang det er muligt, og også stille op som kommentator i tv:
»Jeg skal selvfølgelig kun udtale mig, hvis jeg stadig har føling med miljøet og kilderne. Men det er godt for avisen, at Sydfyn bliver sat på landkortet, så alle kommentatorer ikke er flasket op på cafeerne i København.«

Troels Mylenberg har tidligere været forstander på Vallekilde Højskole, skrevet politiske bøger og arbejdet på Weekendavisen, Berlingske Tidende og Ekstra Bladet som politisk journalist. Han afløser den nuværende chefredaktør på Fyns Amts Avis, Jørgen Krebs, som går på pension.

Kommentar

Seneste jobopslag

JA, DU SKAL ARBEJDE HÅRDT HER!

TV 2
Ansøgningsfrist: 10.03

Digital avisredaktion søger to barselsvikarer

Kristeligt Dagblad
Ansøgningsfrist: 18.03

Pressemedarbejder

Dansk Flygtningehjælp
Ansøgningsfrist: 25.02

Pressechef til pædagogernes fagforening

BUPL - BØRNE- OG UNGDOMSPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND
Ansøgningsfrist: 08.03

Er du DR’s nye digitale madjournalist?

DR
Ansøgningsfrist: 24.02

Kommunikationschef

Økologisk Landsforening
Ansøgningsfrist: 06.03

Kommunikationschef

VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd
Ansøgningsfrist: 04.03

Adjunkt til Kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX)
Ansøgningsfrist: 01.03

Pressechef med blik for et af Danmarks vigtigste erhverv

Landbrugsstyrelsen
Ansøgningsfrist: 03.03

Kommunikationsmedarbejder

Diabetesforeningen
Ansøgningsfrist: 22.02

Redaktør til Roskilde Festivals mediehus

Roskilde Festival
Ansøgningsfrist: 03.03

Kommunikationsmedarbejder til Bibliotekerne

Hillerød Kommune
Ansøgningsfrist: 20.02

Webredaktør (Barselsvikar) til Kommunikation på Københavns Universitet

Københavns Universitet
Ansøgningsfrist: 04.03

Kommunikationsmedarbejder

Region Hovedstaden
Ansøgningsfrist: 20.02

Skrivende redaktør til nyt magasin

Efterskoleforeningen
Ansøgningsfrist: 24.02

Marketing- og kommunikationsmedarbejder

Naturhistorisk Museum Aarhus
Ansøgningsfrist: 22.02