En Megafon-meningsmåling om afkortning af rentefradraget bragt i Politiken og TV2 dagen før offentliggørelsen af skattekommissionens udspil kan udelukkende have haft som formål at slå skår i den brede politiske enighed om hovedkonjunkturerne i et nyt skatteforlig.
Det konkluderer tidligere generaldirektør i DR Christian S. Nissen i en mediekommentar i Information fredag.
"Pressen lever og ånder ved uenighed og konflikt. Kommer konflikten ikke af sig selv, kan en sådan enøjet opinions-vejsidebombe hvirvle grus og støv op, som kan sætte sig i det politiske maskineri," skriver Christian S. Nissen.
For de interesserede skal det oplyses, at Megafon-meningsmålingen viste, at 43 pct. af de adspurgte var imod skattekommissionens forslag om afkortning af rentefradraget, mens 33 pct. var tilhængere af forslaget.
0 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.