»Er han ældre end mig – eller ældre end jeg? Vi råder folk til at sige ´ældre end jeg´, for det lyder så unaturligt, at det må være rigtigt.«
Erik Hansen, formand for Dansk Sprognævn lagde stilen fast med det samme i sit oplæg om journalisters spørgsmål til Dansk Sprognævn. En skare på godt 400 sprogører lyttede fornøjet med ved en sprogkonference på Odense Universitet.
Men, hov: Hedder det nu også »godt 400«, når der nu var flere end 400 ører til stede?
»Det er det samme med i sidste uge´ eller ´i forrige uge´. Hos unge mennesker er der sågar en afgørende forskel på ´en god kilometer´ og ´godt en kilometer´. Man bliver misforstået af halvdelen af befolkningen, uanset hvad der er korrekt, så vi råder folk til at finde på noget andet,« sagde Erik Hansen, mens mere end 400 sprogører lyttede eftertænksomt med.
Hvis de såkaldte »sprogskumlere« havde håbet på en skarp reprimande til den løse sprogbrug, blev de slemt skuffede. Den sprog-pragmatiske formand udviste stor respekt for det dynamiske sprog.
»Der er ingen tvivl om, at endelsen ´ning´ er i fremmarch i forhold til ´else´. Man kan støde på ord som afstrafning og forpligtning,« sagde Erik Hansen, uden det mindste snit af forargelse i stemmen.

Folket bestemmer
Erik Hansen understregede at sproget bestemmes af dets brugere, uanset hvad Dansk Sprognævn eller ordbøgerne siger.
»Hedder det 400 kr. eller kr. 400? Ja, det kommer vel an på situationen. Det lyder lidt vel formelt, hvis feriebrevet til sønnen lyder ´Kære Anders, her har du kr. 400´.«
»Vi får også spørgsmål om ´stipendie´ eller ´stipendium´. Vi råder naturligvis folk til at bruge det korrekte ´stipendium´. Det har ingen som helst indflydelse på sprogbrugen, men vi gør det alligevel,« sagde Erik Hansen.
Det fik de mere blodtørstige sprogrøgtere blandt tilhørerne til at reagere. Udsagn om at alt efterhånden er tilladt – og kan det nu være rigtigt – blev skudt af sted mod talerstolen.
»Nu må I holde op. Der er 63.000 ord i retskrivningsordbogen, og ikke et eneste af dem må staves, som man har lyst til. Dansk Sprognævn skal opfordre folk til korrekt sprogbrug, men nogle gange må man give op,« sagde formanden.
Der var dog også lidt til de forargede. En hel folkesygdom endda: Apostrofitis, noget i retning af sygelig trang til at bruge apostroffer, plager danskerne, hvis man skal tro Erik Hansen´s udlægning.
»Og så vil folk utrolig gerne sige ´i sommers´. De skulle måske bruge det overflødige s på ´i forgår´ i stedet.«
»Det nye komma medfører naturligvis også en række henvendelser. Men danskerne er så eminent dårlige til at sætte kommaer, så man undrer sig over, at de overhovedet spørger om det.«