Niels Lunde analyserer aviskrigen

Nyhedsavisens fiasko indebærer et helt nyt kapitel i aviskrigen. Kampen står ikke længere mellem de resterende tre gratisaviser. Nu er det gratisaviserne i samlet flok mod annoncører og mediabureauer, skriver Niels Lunde.

Nyhedsavisens fiasko indebærer et helt nyt kapitel i aviskrigen. Kampen står ikke længere mellem de resterende tre gratisaviser. Nu er det gratisaviserne i samlet flok mod annoncører og mediabureauer, skriver Niels Lunde.

I en økonomisk analyse på blog.politiken.dk argumenterer den tidligere chefredaktør på Berlingske Tidende for, at Nyhedsavisens lukning øjeblikkeligt har startet slutspillet i aviskrigen.

Niels Lunde påpeger således, at Urban, 24timer og metroXpress har en fælles interesse i at få annoncepriserne op igen, så udgivelserne af gratisaviserne langt om længe kan blive en fornuftig forretning.

Og derfor er det nu mere en kamp mod annoncører og mediabureauer, som prøver at fastholde de lave annoncepriser.

»På grund af Nyhedsavisens selvmorderiske strategi er annoncepriserne nede på et håbløst lavt niveau, hvor det er komplet umuligt at tjene penge. Nu skal priserne løftes op, og det vil annoncørerne og mediebureauerne kæmpe indædt imod. Kampen begyndte allerede i går. Da Søren Riis havde sagt, at annoncepriserne vil stige, skyndte strategisk chef i mediebureauet Carat Malene Birkebæk sig at sige det modsatte,« skriver Niels Lunde, der vurderer, at al logik nu tilskriver lukningen af en af de resterende tre gratisaviser.

»En af de tre – metroXpress, 24 timer eller Urban – må ned med nakken.«

Slutteligt gætter Niels Lunde på, at der højst går et halvt år.

Læs hele analysen her.

0 Kommentarer