Niels Krogsgård er landet i Danmark

Politiken oplyser, at den journaliststuderende Niels Krogsgård, der har siddet fængslet i Tehran, er hjemme i Danmark.

Politiken oplyser, at den journaliststuderende Niels Krogsgård, der har siddet fængslet i Tehran, er hjemme i Danmark.

Niels Krogsgård landede i Kastrup Lufthavn for kort tid siden, hvor han blev modtaget af familie, venner og en del repræsentanter fra pressen. 

"Det er dejligt at være hjemme og se mine forældre," sagde Niels Krogsgård ifølge Politiken.dk 

Niels Krogsgård sad seks dage i Evin-fængslet i Tehran, efter at han blev anholt i forbindelse med en demonstration i Irans hovedstad. I fængslet blev han ifølge Politiken.dk afhørt op til ni timer om dagen. 

"Jeg fik bind for øjnene, når jeg skulle ud af cellen og hen til forhørslokalet, så jeg har nærmest ikke set nogen mennesker," sagde han til Politiken.dk 

Niels Krogsgårds løsladelse har medført jubel fra både kammerater, familie og medstuderende. Sidstnævnte gruppe har udsendt en pressemeddelelse, hvor de studerendes fagforening på SDU, KaJO, beskriver deres glæde.

"Vi er jublende glade for, at Niels nu er blevet løsladt. Vi glæder os utroligt meget til, at han igen kan stå på dansk grund. Vi takker ambassaden i Teheran, Udenrigsministeriet og alle andre, der været med til at få Niels fri," skriver Rasmus Mark Pedersen fra KaJOs bestyrelse.

KaJO donerer samtidig 5.000 kroner til det internationale journalistforbunds sikkerhedsfond, IFJ Safety Fund. 

0 Kommentarer