search

Niels blev anholdt, da han lavede DR-dokumentar i Qatar

»Det var på mange måder en voldsom oplevelse,« siger journalist Niels Borchert Holm, der med to kolleger blev anholdt i Qatar under optagelser til en dokumentar op til VM i 2022. De tre skrev under på tilståelser, de ikke forstod, for at gå fri. Dokumentaren forventes sendt i 2017. Qatar har afvist kritikken

Optagelser af migrantarbejderes fodboldtræning i Qatar kan være en risikabel affære. Det erfarede DR- journalisterne Niels Borchert Holm og Rasmus Horskjær sammen med fotograf Mads Nielsen for nylig.

De tre var i begyndelsen af maj rejst til Qatar i forbindelse med optagelserne til en DR2-dokumentar om det internationale fodboldforbund FIFA’s kontroversielle valg af ørkenstaten som vært for VM i fodbold i 2022.

Men de tre mediefolk nåede ikke at optage mere end nogle få minutters dækbilleder, før de blev anholdt.

»Det var på mange måder en voldsom oplevelse. Vi var bange for at komme til at sidde der i længere tid. Og det tror jeg helt sikkert, at vi var kommet til, hvis vi havde været 100 procent idealistiske og ikke havde skrevet under på en tilståelse på arabisk, som vi ikke forstod. Vi valgte en pragmatisk løsning for at slippe ud hurtigst muligt,« siger Niels Borchert Holm til Journalisten.

De tre kolleger blev tilbageholdt af civilklædte betjente i 10 timer. De fik inddraget deres pas og mobiltelefoner og blev isoleret fra hinanden, mens de på skift blev afhørt om formålet med deres tilstedeværelse, og hvilke kilder de havde talt med.

Deres optagelser blev beslaglagt, og ifølge Niels Borchert Holm blev de truet med en længerevarende fængsling, hvis de ikke samarbejdede.

»Jeg håber aldrig igen at opleve at blive afhørt af politifolk i civil, som ikke vil identificere sig. Deres trussel om fængsel virkede ret effektivt mod os, fordi vi ikke anede, hvor længe de kunne finde på at beholde os. Der er en enorm uvished, når man ikke kender sin retsstilling,« siger Niels Borchert Holm.

»Hver gang jeg bad betjentene om at identificere sig selv, om at oversætte tilståelserne eller om at få lov til at tale med min redaktør, så sagde de: "Det kan du glemme. Vi repræsenterer indenrigsministeriet, det er alt, hvad du behøver at vide. Og hvis du ikke samarbejder, så kan vi sende dig i fængsel, og så må vi se, hvornår dommeren har tid til at se på din sag",« fortæller Niels Borchert Holm om tilbageholdelsen.

Det stod dog klart for de tre, at de blandt andet skrev under på, at de aldrig måtte filme migrantarbejdere eller opførelsen af fodboldstadioner i Qatar igen uden tilladelse.

Ingen revolveroperation

På forhånd havde de tre hørt om, at nogle tyske og britiske journalister tidligere var blevet anholdt og tilbageholdt i Qatar.

Men DR-journalisterne troede, at de havde en formel tilladelse til optagelserne.

»Vi følte os på sikker grund, fordi det var myndighederne, der havde sendt os ud til det fodboldhold, hvis træning vi ville filme. Myndighederne vidste præcis, hvad vi ville, og hvad vi kom efter,« siger Niels Borchert Holm. 

De havde fået tilladelse til at filme finalen i migrantarbejdernes egen pokalturnering Worker’s Cup. Og på mail havde de også spurgt regeringens kommunikationskontor i det lille land, om de kunne få lov at filme et af finaleholdenes træning.

Det var ifølge Niels Borchert Holm Worker’s Cup-arrangørerne, som havde henvist til den fodboldtræner fra et af de to finalehold, som de nu havde en aftale med i Labour City, hvor mange af migrantarbejderne bor, og hvor træningen skulle foregå.

Spørgsmålet er, hvorfor myndighederne i Qatar først hjalp DR-journalisterne med at lave en aftale med fodboldtræneren for derefter at anholde dem, da de begyndte at optage.

»Jeg kan ikke vide det, men mit bedste bud er, at nogen i regeringens kommunikationskontor havde glemt, at træningen foregik i Labour City. Dermed ville vi kunne få en ukontrolleret adgang til at tale med migrantarbejderne, som er et meget ømt punkt for Qatar,« vurderer Niels Borchert Holm selv.

Der bor kun lidt over en kvart million oprindelige indbyggere i den rige oliestat, som har været nødt til at hyre cirka 2 millioner migrantarbejdere fra fattige lande i Sydøstasien og Afrika for at kunne bygge stadioner, veje, metroer og hotelfaciliteter til at huse et fodbold-VM.

»Der er lavet masser af journalistik om, at disse arbejdere har meget dårlige vilkår. Vores ærinde var åbent at tale med nogle af dem, som det hele drejer sig om. Det var ikke nogen revolveroperation fra vores side,« siger Niels Borchert Holm.

Qatar: Arbejdernes ret til privatliv blev krænket

Men myndighederne i Qatar fastholder, at DR-journalisterne ikke havde de korrekte tilladelser til at filme i Labour City, hvor mange af migrantarbejderne bor, og som er privat område ejet af de firmaer, der har ansat migrantarbejderne.  

”Siden Hr. Borchert Holm aldrig havde søgt om tilladelse til at filme i et beboelsesområde, så kan vi kun spekulere på, om det at blive anholdt i virkeligheden var hans intention,” skriver Qatars Government Communications Office i et debatindlæg på det engelsksprogede site Doha News.  

I indlægget lyder det desuden, at Qatar ikke har noget at skjule. Og at man tidligere har faciliteret, at mediefolk fra eksempelvis Storbritannien og Frankrig har kunnet filme i nogle af de byer, som huser migrantarbejdere i Qatar. 

Ifølge myndighederne i Qatar har DR-holdet krænket arbejdernes ret til privatliv og den private ejendomsret ved at opholde sig i Labour City.

»Den anklage er absurd og på grænsen til det komiske. Det første vi gjorde, da betjenten dukkede op, var at vise den mail, som vi havde fået fra firmaet, hvis træning vi skulle følge,« svarer Niels Borchert Holm.

Dokumentaren kører videre

Han fortæller, at de nu arbejder videre med dokumentaren, som efter planen skal sendes i begyndelsen af 2017.

»Vi har kun fået endnu mere energi og entusiasme for projektet af sådan en oplevelse. Men det er selvfølgelig en praktisk udfordring for os, at vi ikke kan tage til Qatar og optage, sådan som tingene er nu. Vi må finde en anden måde at fortælle historien på end gennem reportage fra Qatar. Vi ved endnu ikke, hvordan Qatar skal indgå billedmæssigt i dokumentaren,« siger Niels Borchert Holm.

Han og kollegerne har været rundt i verden og talt med folk med relation og kendskab til det internationale fodboldforbund FIFA. Eksempelvis folk, der har arbejdet i de forskellige landes kampagnestab for at få tildelt værtskabet for fodbold-VM, kandidater til præsidentposten i FIFA og nogle af funktionærerne i det internationale fodboldforbund, som i årevis har været anklaget for korruption og nepotisme.

»Det arbejde fortsætter ufortrødent. Historien skal stadig fortælles, men måden, vi gør det på, er vi nødt til at justere lidt,« siger Niels Borchert Holm.

Har aldrig fået svar på sin klage

Han har skrevet til myndighederne i Qatar og bedt om at få en kopi af deres tilståelser og få returneret deres optagelser. Men han har ikke fået noget svar.

Til gengæld har myndighederne i Qatar forlangt at få en undskyldning fra DR og klaget til Politiken over den kronik, som Niels Borchert Holm og Rasmus Horskjær har skrevet om sagen i avisen, fordi de anklager DR-journalisterne for at fordreje fakta i sagen.

Journalisten har tidligere på ugen kontaktet Qatars ambassade i Holland, som også fungerer som ambassade over for Danmark, for at få et interview om sagen. Vi afventer fortsat svar.

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen