Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
13:40 03.01.2024 Anna Sol Jørgensen

Nichemedie om ligestilling lukker og slukker

Nichemedie om ligestilling lukker og slukker

Det har ikke været muligt at skabe et tilstrækkeligt kundegrundlag for A4 Ligestilling, der derfor lukker.

Det fremgår af et nyhedsbrev med Kristian Madsen, chefredaktør for A4 medier, som afsender.

”Det er vi ærgerlige over, fordi debatten om ligestilling, diversitet og mangfoldighed har fortjent et langt større fokus. Men vi må erkende, at forretningen ikke hænger sammen for os,” står der i nyhedsbrevet.

A4 Ligestilling blev lanceret i 2022 med Karen Dich som redaktør for nichemediet. Fremover vil ligestillingsdebatten indgå i den løbende dækning på A4’s andre platforme, skriver Kristian Madsen i nyhedsbrevet.

A4 Medier opsagde i november 2023 to journalistiske medarbejdere for at reducere mediets underskud i år. Lukningen af A4 Ligestilling vil ikke få yderligere konsekvenser for medarbejderne, oplyser Kristian Madsen til Journalisten.

SENESTE NYT

Flere nyheder