Der er solid fremgang til både Information, Kristeligt Dagblad og Børsen, viser oplagstallene for det sidste halve år.
Information, Kristeligt Dagblad og Børsen trodser krisen og har haft en fremgang i oplagstallene det sidste halve år. Det viser de nyeste kontrollerede oplagstal fra Dansk Oplagskontrol.
Information har fået 4,2 procent flere mennesker til at købe deres avis. Kristeligt Dagblad har en fremgang på fire procent, mens Børsen må nøjes med en fremgang på 1,1 procent.
Halvårstallene fra Dansk Oplagskontrol er kontrollerede. Det betyder blandt andet, at gratis prøveabonnementer og aviser, der bliver givet væk, ikke tæller med. Avisabonnementer skal være minimum halvdelen af udsalgsprisen, før det tæller med i opgørelsen.
Der er også en mindre fremgang at spore hos Politiken og MetroXpress.
0 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.