Det begyndte med, at ekspedienten på tankstationen spurgte journalist Katrin Rohnstock, om hun ikke kunne hjælpe med at skrive en biografi om tankpasserens far. I dag er »Livets bog« registreret som varemærke, og der er udviklet en helt ny stillingsbetegnelse: Autobiograf.

GHOSTWRITER. Bogen om tankpasserens far blev aldrig skrevet. Men idéen om at dyrke den biografiske fortælling slap ikke journalist og forfatter Katrin Rohnstock. I 1998 grundlagde hun sit »Medienbüro« i Berlin, og siden er det blevet til hen ved 80 biografier – trykt og udgivet som indbundne bøger eller paperbacks, overvejende i små oplag.

Historierne bliver fortalt til Katrin Rohnstock eller en af hendes efterhånden 30 tilknyttede freelancere. Syv faste medarbejdere er parat til at følge dem på vej. Men bøgerne er altid i jeg-form – selvbiografier skrevet på fortællerens vegne.

En af fortællerne er Fru Pittelkow. For den 77-årige dame gav bogen en masse reaktioner fra familie, venner og tidligere kolleger.

»Anledningen til at lave bogen var hendes minder om flugten fra Stettin i Polen under anden verdenskrig og hendes nye liv i Tyskland,« fortæller Katrin Hübner. Hun er den, der koordinerer bogproduktionerne.

Fru Pittelkow voksede op sammen med tre søstre. Som voksen blev hun gift, hun har levet et godt liv, har tre børn og flere børnebørn. Med bogen ville hun genopfriske minderne for sig selv og søstrene.

»Reaktionerne i familien var stærke. Også fjerne slægtninge, hvortil forbindelsen havde været afbrudt, henvendte sig til hende igen,« fortæller Katrin Hübner.

Udgivelsen skaffede også Fru Pittelkow en masse nye kontakter, og hun er begyndt at læse op fra bogen, blandt andet i sin bydel og i den lokale menighed. Kun reaktionen fra søstrene har skuffet hende. De fire fik ikke genoplivet barndommen sammen, som hun havde håbet, fortæller Katrin Hübner.

Sammen med flere kolleger var Katrin Hübner for nylig inviteret til fødselsdagskaffe hos Fru Pittelkow. Så venskabeligt et forhold til kunden bliver det dog ikke til i alle tilfælde.

»Men det kan blive meget intimt,« siger Katrin Hübner og tilføjer:

»Derfor er det vigtigt at finde den rette autobiograf.«

'Autobiograf' er titlen på de journalister og andre, der lytter til kunden, koordinerer med noter og breve, finder de rette billeder i familiealbummet og sætter historien sammen. Mediebureauet sætter stor ære i at finde den rette person til arbejdet, for det er vigtigt at skabe en god kontakt.

Fortællingen tager mindst en dag – og alt bliver båndet, så fortællerens sprog kan genkendes i bogen. Det er kunden, der beslutter, hvad der bliver lagt vægt på. Autobiograferne stiller blot uddybende spørgsmål eller samler en rød tråd op, hvis den er gået tabt.

Medarbejderne bliver sendt på Mediebureauets egne kurser for at lære, hvordan kundens talte sprog kan formidles på skrift.

Fra samtalen til den færdige bog kan der godt gå trekvart år. Prisen for en bog er fra 8.000 euro (knap 60.000 kroner) og opefter. Kunderne kommer ifølge Katrin Hübner fra alle samfundslag – bortset fra adelen. Hvis der ikke er så mange penge at rutte med, kan kunden betale ad flere omgange.

Bøgerne udkommer i oplag på 25-30 stykker. De er håndbundet af en udlært bogbinder, nogle af dem bærer billeder på forsiden, andre guldpræget skrift. Og alle bærer Mediebureauets logo.

Mediebureauets logo går igen på plakater og som frise langs væggene i bureauets lokaler. Idéen om at skrive livshistorier er blevet udviklet til en forretning.

I lokalerne på Prenzlauer Allé i Berlin tilbydes der foruden personlige biografier og firmaportrætter også skrivekurser til dem, der selv vil i gang. En lørdag formiddag hver måned åbner Mediebureauet en fortælle-salon. Under temaer som »Historier fra dansetimen« eller »Smuglerhistorier« skal fortællingens kultur holdes i hævd – i 'Katrin Rohnstock Medienbüro's navn.

»Livets bog« og det tilhørende slogan »Deres liv som bog« er i dag registreret og beskyttet. For at få lov at lave autobiografier under de navne skal interesserede journalister gennemgå samtaler, blive godkendt, gennemføre kurser og endelig købe sig til en franchise-aftale. I Tyskland, Østrig og Schweiz har ti allerede tegnet en sådan kontrakt, fortæller Bert Thinius, der står for denne del af forretningen.

Og der er mange om buddet:

»Jeg får lige så mange eller flere henvendelser fra skribenter som fra mulige kunder,« fortæller han.

Men det ser også ud til, at der er et marked.
Bureauet er vokset støt siden 1998:

»Vi satser på at udgive bog nummer 100 i år,« siger Katrin Hübner.

Når målgruppen er familien

INTIMT. »Dig og mig og læseren« får en helt anden betydning, når målgruppen er kildens egen familie, og når intervieweren for øvrigt har tavshedspligt. Maria Rørbæk og Kirsten Fich laver biografier på bestilling – og er i gang med deres fjerde projekt.

»Jeg er totalt journalist og bruger alt det, jeg har lært. Og samtidig er det noget helt andet,« siger Maria Rørbæk. Freelance-journalist, forfatter – og siden efteråret også biografiforfatter.

Idéen om at tilbyde folk at skrive deres biografi blev udviklet sammen med fotograf Kirsten Fich hen over frokostbordet i freelancebureauet Click i en lys baggård på Vesterbro.

Men egentlig er ideen noget ældre. Da Maria Rørbæk var i praktik på Jyllands-Posten, lavede hun et interview med Poul Bundgaard. Da hun læste det op for ham, blev han glad og udbrød: 'Nej, hvor jeg glæder mig til at vise det til mine børn'. Han døde kort tid efter. Det var et af de sidste interview, der blev lavet med ham,« fortæller Maria Rørbæk.

Hun gik og funderede over glæden ved at give et livs erfaringer og erindringer videre til børn og børnebørn – og tænkte, at også dem, der ikke er kendte, burde have muligheden. Siden lå idéen urørt i flere år, mens hun først arbejdede på JydskeVestkysten og senere på Radio Gladsaxe. Men da Maria Rørbæk siden blev freelancer, var muligheden der.

I løbet af efteråret 2003 færdigudviklede Maria Rørbæk og Kirsten Fich deres koncept: Livshistorien baseret på et fem-timers interview og sat op på 24 sider i A5-format. Fortællingen er illustreret med fire-fem nye portrætter samt billeder fra familiealbum eller arkiv. Det hele bliver hæftet og udgivet i et meget lille oplag, typisk 20 styk, beregnet på børn og familie.

Hjemmesiden www.livserindringer.dk kom op at stå – og brochurer blev delt ud op til jul.

»En mørk aften kørte vi ud på Strandvejen, sneg os ind til de riges villaer og delte brochurer ud. Vi tænkte, at det måtte da være vores målgruppe,« fortæller Kirsten Fich med et smil.

Men det var en annonce på bagsiden af Politiken, »lige ved siden af Nikoline Werdelin«, samt avis- og radioomtale, der førte til, at de første bestillinger kom i hus.

»Vi havde helt misforstået målgruppen – vi troede, at det ville være de ældre selv, der bestilte. Men det viser sig, at det ofte er børn og børnebørn, der køber til deres bedste- og oldeforældre,« fortæller Maria Rørbæk.

'Rent interview' er konceptet for biografierne. Maria Rørbæk laver dog ikke yderligere research eller stiller kritiske spørgsmål.

»Folk må have deres livsløgne for sig selv,« siger hun.

Det handler om minder. En af kunderne, der ikke ønsker at få sit navn frem, har bedt Maria Rørbæk og Kirsten Fich om at lave en erindringsbog med hendes bedstemor.

»Min mor døde for tre år siden. Jeg tænkte, at det var ærgerligt, at vi ikke fik snakket mere, og at vi ikke fik skrevet mere ned,« fortæller kvinden.

Men hendes bedstemor på 92 lever endnu – og så ringede kvinden til Maria Rørbæk og Kirsten Fich. Målgruppen er udelukkende familien, men alligevel tog det lidt tid for bedstemoren at bestemme sig. Og resultatet?

»Jeg har læst det første udkast. Det er klart, at der altid er nogle bestemte historier, der går i familien. Når det er til et fremmed menneske, fortælles der nogle andre ting. Måske burde man som bestiller give nogle stikord, som intervieweren kan have med,« siger kvinden.

Men fortalt bliver der.

»Kunderne er meget indstillet på at fortælle. En kvinde havde forberedt sig og tænkt sin historie igennem i 14 dage inden interviewet,« fortæller Maria Rørbæk.

Tavshedspligten over for kunden og den meget begrænsede målgruppe – som regel fortællerens nærmeste familie – giver en ganske særlig intimitet mellem journalisten og kilden.

»Noget helt usædvanligt for en journalist,« siger Maria Rørbæk.

Men den største forskel er målgruppen, mener hun. Der er ganske få læsere – men for dem betyder historien virkelig meget.

»'Dig og mig og læseren' får en hel anden betydning, når læserne er kildens børn. Det giver en hel anden fortrolighed,« siger hun.

Stilen i historierne er fortællende – den minder om et større portrætinterview i en avis, hvor journalisten fortæller historien, suppleret med citater og af og til et indskudt spørgsmål i kursiv.

De første fire kunder har været fra både erhvervs-livet og privatpersoner.

Én er leder i en virkelig stor virksomhed, hvilket gav meget fokus på erhverv. Det var hans børn, der henvendte sig til Kirsten Fich og Maria Rørbæk. En anden er også tilknyttet en stor virksomhed.

»Det var en fuldstændig almindelig og sød gammel dame, der har levet et helt almindeligt liv, der fortalte om sin barndom. Selv om hun ikke havde nogle dramatiske oplevelser at berette om, så var det utroligt spændende at lave interviewet. Alle livets små detaljer. At det for eksempel var som en fest, da de første biler kom kørende gennem landsbyen,« fortæller Maria Rørbæk.

Konceptet er endnu ikke færdigudviklet. Både Kirsten Fich og Maria Rørbæk fører logbog over, hvor lang tid de hver især bruger på at interviewe, skrive, fotografere og layoute. Siden skal fordelingen af pengene – og måske også prisen på biografierne – tilpasses.

For at undgå problemer har de indgået en kontrakt med hinanden. Og for at undgå juridiske faldgruber har de fået hjælp af Journalistforbundet til at formulere både deres indbyrdes kontrakt og de kontrakter, de indgår med kunderne. Foreløbig er de tilfredse med antallet af bestillinger – de vil nemlig højst bruge en tredjedel af deres tid på biografier.

»Jeg elsker jo at være journalist, så det er ikke for at komme væk fra journalistikken,« siger Maria Rørbæk og tilføjer:

»Det er bare fedt at få en idé og lade den møde verden.«