Ni journalister afslører hemmelige links

Ni journalister på Berlingske Tidende afslører i dag deres favorithjemmesider. Journalisterne udpeger samtidig tre ekstraordinære gode artikler, alle bør læse. Se listerne her. (opdateret)

Ni journalister på Berlingske Tidende afslører i dag deres favorithjemmesider. Journalisterne udpeger samtidig tre ekstraordinære gode artikler, alle bør læse. Se listerne her. (opdateret)

Det er Berlingskes hjemmeside, der har taget initiativ til at lade ni af avisens førende reportere, souschefer og anmeldere være webguides og smagsdommere. Og resultatet er en meget omfattende liste med anbefalinger i mange retninger.

Videnskabsreporter Lars Henrik Aagard har eksempelvis en forkærlighed for fantastiske facts og kolde kendsgerninger, naturkatastrofer og klima, som det hedder. Mens cavlingsprisvinder og USA-korrespondent Poul Høi er vild med et par bloggere og web-magasiner som Slate.com.

Ifølge jourhavende på Berlingske.dk Søren Aaes er der flere grunde til, at han har samlet listen.

»Det er på tide, at vi journalister løfter noget af sløret for, hvordan vores historier bliver til. Jeg kender ikke nogen journalister, der ikke bruger nettet i deres research, og efterhånden er også blogs blevet en del af kildenetværket for journalister. Derfor finder jeg det oplagt at dele noget af den viden med læserne,« fortæller Søren Aaes til Journalisten.dk.

Han tilføjer, at artiklen naturligvis også er et forsøg på at profilere Berlingske Tidendes skribenter. 

»Vi har efterhånden fået godt gang i webfirst-strategien, hvor en stor del af vores printjournalister leverer til webben ved siden af deres avisproduktion. Det her kan ses som et alternativt webfirst-bidrag.«

Berlingske.dk har valgt at dele artiklen op i hele ni websider, hvorved man gør det mere overskueligt for brugerne, men samtidig øges også trafikken på sitet.

»Sidegevinsten med den her type lister er et stort antal sidevisninger, hvilket de fleste store netmedier har opdaget,« siger Søren Aaes.
 

Journalisten.dk har dog været igennem samtlige ni websider med de ni journalister. Du kan derfor herunder klikke direkte ind på den enkelte journalists favoritlinks og anbefalelsesværdige artikler:

Line Holm Nielsen – featureskibent
Ebbe Iversen – filmanmelder
Poul Høi – USA-korrespondent og cavlingprisvinder
Povl Dengsøe – erhvervsjournalist
Sarah Skarum – modereporter og livsstilsjournalist
Marco de los Reyes – souschef på Sporten.dk
Christian Nørr – livsstilsjournalist
Morten Henriksen – politisk reporter på Christiansborg
Lars Henrik Aagaard – videnskabsjournalist

 

3 Kommentarer

Lars-Terje Lysemose
29. OKTOBER 2008
Re: Ni journalister afslører hemmelige links
Igen en rubrik der ikke rigtig holder ved nærmere øjesyn ;) Der er vel ikke meget hemmelighed over de links, det er nok mere tale om nyttige links end egentlig 'hemmelige'.
Chris Hansen
27. OKTOBER 2008
Re: Ni journalister afslører hemmelige links

Ja, jeg undrede mig også over den. Denne her er til gengæld lidt mere hemmelig, når det handler om film:

http://www.rottentomatoes.com/

Og så er der denne her med trailers:

http://www.apple.com/trailers/

P.S. Det er ikke en kritik af pågældende filmanmelder. Manglen på opfindsomhed i "hemmelige links" dækker måske over en udvidet opfindsomhed til at finde sine egne vinkler på historierne. 

Lars K Jensen
27. OKTOBER 2008
Re: Ni journalister afslører hemmelige links

Pudsigt at en filmanmelder nævner IMDb.com (den største filmdatabase på nettet) som sit første, hemmelige link :-)

http://www.berlingske.dk/article/20081027/viden/80930104/&page=2

 // Lars