News lancerer nyt nyhedsmagasin med Anders Krab

I morgen aften har TV 2 News premiere på det nye magasin 24/7, der har Anders Krab-Johansen og Divya Das i værtsrollerne. Programmet skal give et overblik over ugen vigtigste begivenheder, fortæller kanalchef Mikkel Hertz.

I morgen aften har TV 2 News premiere på det nye magasin 24/7, der har Anders Krab-Johansen og Divya Das i værtsrollerne. Programmet skal give et overblik over ugen vigtigste begivenheder, fortæller kanalchef Mikkel Hertz.

Fredag aften klokken 22 vil TV 2 News fremover præsentere en udvalgt gennemgang af ugens historier i det nye program 24/7. Værterne bliver Divya Das og Anders Krab-Johansen.

Chef for TV 2 News, Mikkel Hertz, lægger vægt på, at programmer ikke bliver en bevidstløs gennemgang af ugens nyheder.

»Jeg tror ikke, vi kan lokke folk til at se et program, hvor vi bare fortæller, hvad der er sket i ugen,« siger han til Journalisten.dk.

Derfor vil 24/7 prioritere de vigtigste historier som ugens nyhedsoverblik og så udvælge én historie, hvor programmet vil gå dybere ind i substansen.

»Hvis du har haft en hammertravl uge, så skal du kunne blive opdateret her. Men vi har også en ambition om at gå lidt dybere og give folk noget mere,« siger Mikkel Hertz.

24/7 vil også hver uge byde på en aktuel gæst, der skal hjælpe med at forstå ugens vigtigste begivenhed.

»Det behøver ikke være ugens hovedperson, hvis den person allerede er gennemvredet af medierne. Vi kan også tage en person, der har set med fra sidelinjen og få historien fra deres side,« siger Mikkel Hertz.

Sendetidspunktet er blandt andet valgt, fordi TV 2 Nyhederne ikke sender deres 22-udsendelse fredag, og begge værter slår til dagligt deres folder i netop 22-udsendelsen på hovedkanalen. 24/7 skal derfor ses som en 22-udsendelse for hele ugen.

0 Kommentarer