search

Zetland giver igen overskud

Økonomisk var 2020 et godt år for Zetland. ”Det bedste nogensinde,” skriver direktør Tav Klitgaard på Zetland.dk

I alt havde Zetland indtægter for 23,7 millioner kroner ”på trods af investeringer i fortsat vækst”. Overskuddet i 2020 blev på 1,3 millioner kroner efter skat. Zetlands første overskud kom året før og var på 561.000 kroner.

Regnskabet viser, at 86 procent af indtægterne kom fra medlemskaber. 10 procent kom fra mediestøtte. De i øvrige indtægter kom fra blandt andet salg af bøger og plakater.

I dag er Zetland over 23.000 betalende medlemmer. Det tal skal næsten fordobles, lyder ambitionen.

”Vi går i første omgang efter at nå ud til 40.000 betalende medlemmer inden udgangen af næste år. Det bliver ikke nødvendigvis let. Men lad os se. Vi har jo før, takket være vores medlemmers hjælp, vist, at det, der forekommer umuligt, kan blive muligt,” skriver Tav Klitgaard.

Det er i alt ansat, hvad der svarer til 27 fuldtidsmedarbejdere på Zetland.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen