search

Tre makkerpar og to solister nominerede til Kristian Dahl 2020

DJ’s Kreds 1 har netop offentliggjort de nominerede til Kristian Dahls Mindelegat 2020.

Prisen gives til en ”en yngre journalist, som med lødig journalistik har skabt øget interesse for sit stofområde”. Det er samtidig et krav, at man er medlem af den københavnske Kreds 1.

Komitéen har valgt disse fem ud:

Ole Hall, DR, for i en række radioprogrammer at afsløre forsikringsselskabers ulovlige og omfattende kønsdiskrimination mod kvinder.

Julie Schneider og Ida Nyegård Espersen, Berlingske for artikelserien ’Netværket’, der afslører, hvordan boligspekulanter og topadvokater med ufine metoder udnytter og spekulerer i ejendomme og trængte boligejere.

Nanna Muus Steffensen, freelance, for under meget vanskelige forhold og som den eneste danske journalist med base i Afghanistan utrætteligt at give os vigtige historier om udviklingen og hverdagen for landets beboere.

Steen Schat-Holm, Thomas Østerlin Koch, Joachim Claushøj Bindslev og Peter Vesterlund, TV 2, for artikler og ’Operation X’-programmer, der afslører en omfattende gældsskandale i Danske Bank.

Mathias Sonne Mencke og Anders Redder Nørgaard, Kristeligt Dagblad, for gennem en stærk personfortælling om 26-årige Huda Ali Ahmads tragiske skæbne at sætte fokus på et systemsvigt og tvinge myndighederne til at erkende et drab.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen