search

Ti år gamle tweets koster chefredaktør jobbet

Kun et par dage før Alexi McCammond skulle starte som chefredaktør på Teen Vogue, har hun og medieselskabet Conde Nast, der står bag Teen Vogue, afbrudt samarbejdet.

Årsagen er nogle 10 år gamle tweets, Alexi McCammond skrev i sin college-tid, der betegnes som racistiske stereotyper om asiater, skriver Daily Beast.

Alexi McCammond, der beskriver sig selv som farvet, beklager de gamle tweets, hvilket hun også gjorde for et par år siden, da de også blev bragt frem.

”Jeg skulle ikke have tweetet det, jeg gjorde, og jeg har taget det fulde ansvar for det,” skriver hun i en udtalelse.

Et af de tweets, Daily Beast har fundet frem, og som nu koster Alexi McCammond jobbet, er: ”Now googling how to not wake up with swollen, asian eyes …”

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen