search

Styrelse vil samarbejde med advokater i undersøgelse af mulig coronafusk hos Børsen

Slots- og Kulturstyrelsen vil samarbejde med advokatfirmaet Plesner, der er i gang med at undersøge en sag om mulig fusk med corona-støttekroner fra Børsens side.

Det oplyser styrelsen til Journalisten.

”Børsen har oplyst, at de har sat advokatfirmaet Plesner til at undersøge sagen. Slots- og Kulturstyrelsen vil samarbejde med og assistere Plesner bedst muligt og står til rådighed for at besvare deres spørgsmål, hvis de får brug for det,” skriver styrelsen.

Sagen om mulig fusk handler om, at chefredaktør på Børsen Bjarne Corydon i søndags modtog en mail fra en whistleblower. Af mailen fremgik det, at Børsen skal have udskudt annonceaftaler for at få mere i coronastøtte, end avisen egentlig er berettiget til.

Det er Børsen selv, der har bedt Plesner om at undersøge sagen.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen