search

Pressenævnet kritiserer Politiken for artikel om Frank Jensen

Daværende overborgmester i København Frank Jensen fik ikke forelagt alvorlige anklager, inden Politiken bragte dem. Det udløser nu kritik af Politiken fra Pressenævnet.

Sagen drejer sig om omtalen af en række MeToo-anklager mod Frank Jensen bragt i Politiken i oktober 2020. Artiklen var baseret på et Facebook-opslag, hvor en kvinde beskrev, hvordan Frank Jensen i sin ministertid havde befølt hende på låret i forbindelse med en officiel frokost.

Politiken forsøgte at indhente en kommentar fra overborgmesteren via mail. Politiken var ifølge Pressenævnet vidende om, at han sad i møde på det pågældende tidspunkt, men valgte alligevel at bringe artiklen halvanden time senere.

Pressenævnet kritiserer derfor Politiken for ikke reelt at give Frank Jensen mulighed for at kommentere de alvorlige anklager.

Samtidig kritiserer Pressenævnet Politiken for at have bragt en fejlagtig underrubrik, samt for ikke tilstrækkeligt hurtigt og tydeligt at foretage rettelse af den efterfølgende erkendte fejl.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen