search

Medie: Lars Munch skrottes som formand i JP/Pol

Lars Munch stopper som bestyrelsesformand i JP/Politikens Hus. Det sker til marts næste år, skriver InsideBusiness.

Den tidligere forsvarschef Peter Bartram, som i dag er næstformand i Jyllands-Postens Fond, overtager posten som formand for Danmarks største dagbladskoncern.

JP/Politikens Hus opstod i 2003 som en fusion af Jyllands-Posten og Politikens Hus, og derfor er virksomheden ejet af de to fonde Jyllands-Postens Fond og Politikens Fond. Ifølge InsideBusiness har det givet intern ballade, at Lars Munch bliver væltet allerede. Lars Munch ender med at have siddet på posten i otte år, mens hans forgænger sad i 11 år. Lars Munch var indstillet af Politikens Fond, mens Jørgen Ejbøl var Jyllands-Postens mand på pladsen. Det har givet murren i Politikens Fond.

Den nye bestyrelsesformand, Peter Bartram, er som tidligere forsvarschef et kendt ansigt. Men til forskel fra de to tidligere bestyrelsesformænd i JP/Politikens Hus har han ingen medieerfaring ud over at have siddet i Jyllands-Postens Fonds bestyrelse ad to omgange, skriver InsideBusiness.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen