search

Knap tre procent af danske lønmodtagere oplevede sidste år seksuel chikane

2,8 procent af de danske lønmodtagere, der har deltaget i en spørgeskemaundersøgelse fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE), oplevede i 2020 seksuel chikane på arbejdspladsen. I 50,2 procent af tilfældene oplevede de seksuel chikane fra en kollega og i 24 procent af tilfældene fra en leder.

Det fremgår af en undersøgelse, som VIVE har lavet på anmodning fra Beskæftigelsesministeriet, som 7.989 lønmodtagere har deltaget i.

Undersøgelsen viser samtidig, at 7,8 procent af lønmodtagerne har oplevet mobning på arbejdspladsen, mens 8,4 procent af lønmodtagerne har været udsat for trusler inden for de 12 måneder.

Ifølge VIVE er lønmodtagere i tidsbegrænsede stillinger ikke i signifikant større risiko for at blive udsat for krænkelse end fastansatte.

 

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen