search

Joy Mogensen vil tvinge techgiganter til at betale medierne

I dag vil kulturminister Joy Mogensen præsentere et nyt lovforslag, der skal tvinge techgiganter til at betale, når de bruger mediernes indhold på deres platforme.

Lovforslaget vil kort fortalt give medierne ret til at indgå kollektive aftaler med for eksempel Google, som pålægger søgemaskinen at betale for de uddrag fra medierne, der optræder på Googles platforme. Det er frivilligt for hvert enkelt medie, om man ønsker at lave den slags aftaler.

”Medierne spiller en central rolle i vores demokrati og sikrer, at den offentlige debat sker på et oplyst grundlag. Hvis medierne skal blive ved med at lave journalistik, så skal de selvfølgelig også betales for brugen af den. Nu giver vi medierne retten til at lave kollektive aftaler med techgiganterne og kræve betaling for brugen af nyheder. Det er første skridt i regeringens intention om at regulere techgiganterne,” udtaler kulturminister Joy Mogensen (S) i en pressemeddelelse.

Loven skal implementere EU’s ophavsretsdirektiv, som blev vedtaget i Europa-Parlamentet for præcis to år siden efter heftig debat. Loven skal træde i kraft senest 7. juni.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen