search

Journalistens nyhedschef rykker til Markedsføring

Markedsføring får ny chefredaktør i Andreas Marckmann Andreassen, der tiltræder 1. juni.

34-årige Andreas Marckmann Andreassen kommer fra en stilling som nyhedschef og digital redaktør på fagbladet Journalisten.

Markedsføring udkommer på print otte gange om året, mens hjemmesiden markedsforing.dk udkommer dagligt. Posten som chefredaktør blev ledig, da Uffe Jørgensen Odde sagde op tidligere i år.

Bestyrelsen har i forbindelse med ansættelsen af den nye chefredaktør valgt at investere i mediet, så der vil blive ansat nye medarbejdere.

”Jeg glæder mig helt vildt til at sætte mit hold af Danmarks dygtigste fagjournalister, som kan rykke branchen og løfte kvaliteten både på print og digitalt,” siger Andreas Marckmann Andreassen.

Andreas Marckmann Andreassen var praktikant på Journalisten i 2008, blev ansat som reporter i 2013 og senere samme år forfremmet til digital redaktør.

”Vi er rigtig kede af at skulle sige farvel til Andreas, som har haft stor betydning for især den digitale udvikling på Journalisten. Men et stort tillykke til både Andreas og Markedsføring,” siger ansvarshavende chefredaktør på Journalisten Christian Lindhardt.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen