search

Journalist blev dræbt i Athen, nu kræver Europa-parlamentarikere handling

41 Europa-parlamentarikere har 16. april 2021 sendt et brev til Europa-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, hvor de kræver handling for journalisters sikkerhed.

Brevet kommer, efter at journalist George Karaivaz blev dræbt på brutal vis i Athen 9. april 2021. Brevet omtaler også andre drab på journalister i Europa, blandt andet Ján Kuciak i Slovakiet i 2018 og Daphne Caruana Galizia på Malta i 2017.

I brevet kræver parlamentarikerne, at kommissionens skal arbejde for ”en anbefaling for journalisters sikkerhed”. En af medunderskriverne på brevet er Pernille Weiss, medlem af Europa-Parlamentet for Det Konservative Folkeparti.

”Det er en central demokratisk ting, at journalister kan arbejde trygt. Vi håber med det her brev, at vi kan få sat fokus på emnet og forhåbentlig få kommissionen til at handle,” siger Pernille Weiss.

Hun påpeger også, at man allerede er i gang med at implementere EU’s ”rule of law” mekanisme. Med den kan man for eksempel trække medlemslande i støtte, hvis de ikke lever op til retsstatsprincipperne.

”Alle EU-lande skal overholde retsstatsprincipperne. Dog kan vi se, at det ikke helt er tilfældet i alle lande, og her er EU og Europa-Parlamentet en vigtig spiller for, at pressefriheden bliver opretholdt,” siger Pernille Weiss.

Ud over Pernille Weiss har Nikolaj Villumsen fra Enhedslisten og Karen Melchior fra Det Radikale Venstre også underskrevet brevet.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen