search

Hypet medieplatform tilbyder fratrædelsespakker

Endnu en ny strategi er netop blevet annonceret hos den digitale medieplatform Medium – og nu er op mod 80 redaktionelle ansatte blevet tilbudt en frivillig fratrædelsesordning. Samtidig er platformens redaktionelle chef, Siobhan O’Connor, fratrådt.

Det oplyser selskabets direktør, Ev Williams, i en blogpost.

Medium er et brugerbetalt netværk af blog-agtige medier, ofte af god kvalitet – hvilket hænger delvist sammen med, at Medium gennem nogle år selv har investeret i medier, som platformen lægger teknik til, og ansat en hel redaktion. Det er denne redaktion, der skal skæres ned, så der kan frigøres midler til at investere i at tiltrække og pleje eksterne skribenter. Der er ikke varslet fyringer.

Medium udgiver et par håndfulde egne medier, men betragter sig selv som en platform, ikke et mediehus.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen