search

Faktatjek-medie er rykket på museum

TjekDet, der laver faktatjek af den aktuelle debat, er flyttet ind hos museet for post, tele og kommunikation Enigma, der ligger på Trianglen i København.

Flytningen er ikke et rent adresseskift, men også et skift i den måde, som TjekDet udkommer på. I hvert fald har portalen tænkt sig i samarbejde med museet at styrke indsatsen mod alternative fakta og falske nyheder ved at lave blandt andet fysiske og virtuelle arrangementer, events og podcasts.

”På Enigma glæder vi os meget over nu at dele adresse og hverdag med Tjekdet.dk. Vi deler mange fælles agendaer og ser frem til i fællesskab at kunne blive endnu stærkere i arbejdet med at oplyse og ruste danskerne til at begå sig i en virkelighed, hvor behovet for kritisk sans og faktatjek er større end nogensinde,” siger museumsdirektør Jane Sandberg i en pressemeddelelse.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen