search

Facebook vil udgive rapport om menneskerettigheder

En ny menneskerettighedspolitik og en årlig statusrapport skal dæmme op for noget af den kritik for passivitet, der de senere år har ramt det sociale medie Facebook.

Selskabets enorme brugerskare betyder, at mediet også bruges til tvivlsomme formål i konflikter verden over. Blandt andet har Facebook skredet ind over for konti oprettet af militærstyret i Myanmar, der for nylig tog magten i det konflikthærgede land.

Med den skriftligt nedfældede menneskerettighedspolitik og den årlige statusrapport ønsker selskabet at gøre det tydeligt, om og hvordan det forsøger at bekæmpe krænkelser af menneskerettigheder globalt.

Selskabet etablerer også en fond, der skal hjælpe menneskerettighedsforkæmpere. Det nye fokus på menneskerettigheder medfører ikke ændringer i selskabets privatlivspolitik, der også ofte er i skudlinjen.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen