search

DR afviser, at sletning af opslag skyldes pres

”Swipe op og læs, hvad Enhedslisten vil gøre for at udligne lønforskelle.”

Sådan lød formuleringen på DR Nyheders Instagram-story onsdag.

Den henviste til en artikel på dr.dk om et borgerforslag, der vil sikre bedre løn i kvindedominerede faggrupper.

Men nu er opslaget slettet. Flere borgerlige politikere kritiserede det, og den kritik har DR lyttet til.

”Vi tog opslaget ned, fordi det var misvisende og kunne misforstås,” siger DR’s nyhedschef, Thomas Falbe.

Han fortæller, at DR altid bruger Instagram-stories til at henvise til artikler med et ”swipe op”. Men opslagene på Instagram skal kunne stå for sig selv, og DR må ikke forudsætte, at folk læser hele den udvidede historie på dr.dk.

Thomas Falbe afviser samtidig, at der er tale om politisk pres.

”Det synes jeg ikke er rigtigt. Vi får dagligt meget kritik fra politikere og alle mulige i samfundet. Det er ikke det samme som, at vi reagerer på det.”

 

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen