search

Derfor bliver Støjbergs spindoktor ikke vurderet af Instrukskommissionen

Hverken Inger Støjbergs særlig rådgiver Mark Thorsen eller departementschef Uffe Toudal Pedersen blev ansvarsvurderet, da Instrukskommissionen mandag offentliggjorde den sidste del af sin beretning om Støjberg-sagen.

Det møder i dagens Politiken kritik fra flere forvaltningseksperter. De mener, at vigtige detaljer i vurderingen af embedsmændenes ansvar dermed mangler.

”På sin vis er de skrevet ud af ligningen i forhold til det kommende efterspil. Og der er rigeligt med oplysninger om deres handlinger i forhold til at kunne lave en ansvarsvurdering af dem,” siger professor Sten Bønsing fra Aalborg Universitet.

Årsagen til, at kommissionen ikke har tilegnet særskilte afsnit om Toudal og Thorsen i sin beretning, er, at de ikke længere er ansat i staten. Uffe Toudal er gået på pension, mens Mark Thorsen arbejder som kommunikationschef i Frederiksberg Kommune. Derfor vil en eventuel kritik ifølge reglerne ikke kunne munde ud i en ansættelsessag, hvor de ville kunne forsvare sig.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen