search

Berlingskes fejl om dødsfald nåede vidt omkring

En stribe danske medier viderebragte i går en historie, hvor Berlingske skrev, at en kvinde i Østrig var død, halvanden time efter at hun fik en vaccine fra AstraZeneca, men det rigtige var halvanden uge efter. Det skriver ’Detektor’ på dr.dk.

Det var den tyske vending ”eineinhalb Wochen”, der var blevet til halvanden time og ikke halvanden uge.

Ritzau tjekkede ikke oplysningen fra Berlingske, inden de sendte historien ud, som dermed endte i flere andre medier, herunder også på dr.dk.

”Vi har rettet fejlen i den digitale udgave og bringer en rettelse i morgendagens avis,” skriver Berlingske til ’Detektor’.

Også Ritzau beklager, at de ikke har tjekket oplysningen fra Berlingske.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen