search

Facebook ophæver nyhedsforbud i Australien

Efter flere dages forhandlinger mellem Australien og Facebook oplyser Facebook nu, at det vil ophæve det omstridte forbud mod australske nyhedsmedier ”i de kommende dage”.

Det skyldes, at regeringen har lavet flere ændringer i en kommende medielov.

”Vi er tilfredse med, at den australske regering har accepteret en række ændringer og garantier, der imødekommer vores centrale bekymringer,” lyder det fra Facebook ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Facebook standsede muligheden for at dele og læse nyheder via platformen i sidste uge. Det skete som svar på et lovforslag, der krævede, at Google og Facebook skulle betale lokale medier for nyhedsindhold.

Kompromiset betyder, at Facebook og Google formentlig ikke vil blive straffet med bøder, så længe de laver aftaler om betaling med nogle lokale medievirksomheder.

/ritzau/

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen