New York Times lancerer SMS-service

The New York Times lancerer nu en helt ny service, hvor brugerne gratis kan modtage starten på en artikel på deres mobiltelefon.

The New York Times lancerer nu en helt ny service, hvor brugerne gratis kan modtage starten på en artikel på deres mobiltelefon.

Ved at indsende en SMS til særlige New York Times-numre modtager man indledningen til en artikel, hvorefter man kan vælge at læse videre på avisens website eller hente yderligere brudstykker af artiklen til mobiltelefonen.

Den ny service fra New York Times er en del af hele avisens forsøg på at flytte fokus fra den trykte avis til digital distribution i alle former.

I løbet af det seneste år har aviskoncernen lanceret en række andre mobile tjenester, som blandt andet gør det muligt at modtage oplysninger om aktiekurser, filmpremierer og oversigter over boliger til salg. Alt sammen har da også været med til at gøre NYTimes.com til det bedste mobile website, ifølge Forrester Research.

Senest er New York Times gået sammen med tre andre selskaber om at investere næsten 30 mio. dollar i selskabet Automattic, den kommercielle del af den populære platform for blogudgivelser, WordPress.

0 Kommentarer